skovsmølfen

SKOVBILLEDER

2008-04-28T21:29:00.002+02:00

Denne gang har jeg grønne områder på mit program, da jeg godt kan lide den lysegrønne farve, som minder om håbets farve.
En plet i skoven, hvor der altid er grønt i skovbunden, da bækken, jeg jævnligt følger i det her område ligesom har delt sig i to en kort strækning, derimellem er der noget smattet, og det frister ikke just at traske rundt der.
Jeg går på nabogrunden - og kan se "hjem" til eget område, lige her er bækken skellet. Hvor vi gik, skal hunden i snor, så tæt på at kunne løbe frit - og alligevel så langt væk.
Her var jeg ved at forsøge at fange et hurtigt løbende rådyr med mit kamera. Det løb i fuld trav på vejen, jeg havde tilfældigt kameraet fremme, da det flotte dyr sprang ud på vejen fra højre side, der var ikke tid til at bruge zoomknappen, desværre kan jeg ikke selv se noget dyr på billedet i det fjerne på stien, men det var et forsøg...

HUNDEN

2008-04-28T21:04:00.002+02:00

Vanen tro har vi været ude at sondere terrænet, der skulle motion til - og vand, hvilket ikke kommer bag på mig.
De første 2 billeder viser hende som vandhund i bækken, og det kommer ikke bag på mig, da hun viste de første tendenser fra da jeg fik hende som lille hvalp, der skulle vand til.
De sidste billeder er fra dammen, hvor der skulle svømmetur til, da vi var i nærheden af dammen, blev hun sluppet løs, da jeg kunne se, hvor hun ville hen, og det var en sort pil, som drønede direkte ned til dammen - og i.
Her på vej op fra dammen, og jeg holdt mig på behørig afstand, da jeg ikke havde lyst til brusebad, selv om der var meget lunt, jeg ville godt selv bestemme, hvornår jeg skulle mærke vand, det skulle pelsdyret ikke...

ANLÆG IGEN

2008-04-27T19:45:00.002+02:00

Da jeg i forgårs var færdig med at studere rådyr, skulle jeg igen en tur hen i anlægget, da jeg forrige gang ikke var inde i huset, som har borde og bænke, der er til fri afbenyttelse for dem, der kommer forbi.
Da jeg sad derinde, gled øjnene rundt - og stoppede bla op ved det hus til højre i billedet. Af gode grunde set fra bagsiden. Denne bygning indeholdt for en del år siden købmandsforretning, byens sidste, som jeg husker. Blev lukket da jeg var ca 8 år. Udenfor var der benzintank.
Nu er der smed, og stort set ikke andet. En smule liv i byens forsamlingshus, som er privatejet, hvor ejeren bor i lejlighed ovenover.
Soppehjørnet i byens anlæg, der var hunden lige henne, der skulle lidt væskeindtagelse til, inden vi drog videre på vores tur, hvor vi gik ned i skoven...

RÅDYR

2008-04-26T09:21:00.002+02:00

Igår da jeg skulle ud at gå, kom jeg i tanke om, jeg ville gå en lille omvej før, der skulle traskes i skoven. Vi skulle ind omkring rådyrfarmen, som ligger under en km fra min matrikel. Når jeg ikke har let ved at få dyrene i kameraet i skoven, må jeg gå andre steder hen.
Der var ikke langt fra tanke til handling, vi traskede afsted for at se rådyr. Vi tog dog ikke omgangen rundt om indhegningen, da jeg ikke havde husket pose, hvis hunden skulle af med visitkort, og det var knap så smart, når vi var kommet ind i bebygget område. Der blev alligevel studeret rådyr der fra den ene ende af indhegningen, det kunne snildt lade sig gøre at beundre disse smukke dyr, som fredeligt gik og græssede der midt i det hele.
Ejeren bor i det gule hus her med lyse vinduer. Ejeren, som jeg husker fra barndommen, ungdommen. Er godt et år yngre end undertegnede og overtog sit barndomshjem, da den sidste af hans forældre faldt væk. Dette hus var en overgang samlingssted for byens unge, dog med måde. Der var med spredte interval gæstebud, der var en mindre gildesal i kælderen, hvor vi en sjælden gang måtte rykke ind. Dog ikke hele natten, husker ikke længere tidspunktet, vi skulle være ude på. Ok, det var et lille sidespring, jeg kom til at tænke på, mens jeg stod og studerede dyr. Disse flotte dyr, som jeg næsten kunne stå og se på i evigheder, men der kunne vi jo ikke blive stående, men måtte videre på vores færden rundt i området...

LOGERENDE

2008-04-26T00:20:00.003+02:00

For nogle dage siden blev jeg ligesom bevidst om livlig trafik af et solsortepar ud og ind af min garagebygning, hvor jeg i den ene ende ud over bilen også har træ, som er klar til fyret.
Jeg skulle lige ud og se, hvad der var gang i, der var en rede med æg, og jeg vidste ligesom, hvad klokken havde slået. Tidligere i dag var jeg heldig, da jeg kom ind i udhuset, sad hunnen på sin "pind" og holdt sig pænt i ro. Det der syn kunne jeg ikke stå for, jeg ville have et enkelt billede af min logerende, så jeg kan sige, jeg har haft extra beboere på matriklen en tid...

DAMMEN

2008-04-25T08:49:00.002+02:00

Legebarnet har været fremme hos mig som det har været før. Jeg var kommet i tanke om, dammen, jeg har gået forbi utallige gange i mit liv, skulle tages på forskellige tidspunkter af dagen -
mest for at se forskellen mht skygger. 2 forskellige billeder kommer frem på skærmen som man kan se.
På min vej dertil, faldt jeg over disse blomster i skovbunden, et mindre område af bunden er dækket af klynger, lidt specielt at se dem her midt i det hele.

LEGEKAMMERATER

2008-04-24T22:31:00.002+02:00

Til tider er jeg væk fra matriklen og har pelsdyret med som her. Det var aftalt på forhånd, for disse 2 hunde enes fint, har været sammen nogen gange efterhånden.
Den lyse er halvt sjæfer, halvt retriever, 10 år. Min knap 3 og en blanding af sjæfer labrador. De tossede hunde opfører sig som kåde hvalpe, den ene næsten værre end den anden til narrestreger. Der var udendørs liv fra start til slut mens jeg var der, kvinden var i gang med at male plankeværk, da jeg ankom, hvor jeg fik en pensel stukket i hånden, så der var gang i den den første tid, jeg var der, der skulle snakkes, jeg trængte til at komme lidt væk hjemmefra.
Senere satte vi os i solen et sted, der var læ og fik en kop kaffe, mens der blev snakket om løst og fast og kåd hundeleg indenfor rækkevidde, bilerne kørte konstant på asfalten i nærheden, enten mod Hobro eller Hadsund. En kontrast til det, jeg er vant til i dagligdagen her.

LILLE AFTENSTUR

2008-04-24T22:09:00.002+02:00

For nogle aftner siden, tog vi lige en extra minitur ned i skoven, hvor vi gik på egen matrikel, den milde luft skulle lige nydes, inden det var ryk ind tid for resten af den dag efter en solbeskinnet dag.
Som ofte før kunne jeg ikke stå for spillet sol-skygge dernede. Skyggen er på min matrikel, solen er på nabogrunden. Nød ligesom at vandre rundt i eget område med hund uden snor, der var ligesom mere frit for os begge, og pelsdyret var ikke slem til at rende for langt væk fra "mor", men holdt sig rimelig tæt på mig uden, jeg behøvede at kalde.
Her står hun eftertænksomt og venter på, jeg skal komme. Kameraet skulle absolut i brug nogle gange undervejs, ofte, mens fotografen er i gang, sætter hun sig tålmodigt, er efterhånden klar over, når der er tid til at traske videre.
Myreflittige myrer er jeg fristet til at sige her, disse 2 større tuer ligger på mit område, i nærheden af et granområde. Utoligt, hvad de små væsener har evnet at præstere. På områder kunne vi lære meget af dem, men tror ikke, vi på sigt kan holde til deres tempo, arbejdsiver, vi er ligesom ikke bygget til det, har jeg en ide om.

KATTEN

2008-04-24T08:42:00.003+02:00

Den anden aften var der et stk hund, som pludselig var meget interesseret i at stå og gø nedenfor et træ. Undertegnede skulle have undersøgt, hvad der var. I træet sad en af naboernes katte, det, man bedst kan se af katten, er den lyse snude.
Det varede noget, inden hunden tabte opmærksomheden for katten, endelig fik jeg dyret til at falde til ro. Et stykke tid gik jeg og holdt øje med katten, om den nu evnede at komme ned ved egen hjælp, hvilket den gjorde. Ellers ville jeg have et lige nu og her problem. Dels havde jeg ingen stige, som var lang nok, dels er jeg ikke lige til højder, så det pasede mig fint, den 4benede gæst selv kunne finde ned og tage hjem...

SKYGGER MV

2008-04-23T08:28:00.002+02:00

Igen-igen på vandring nede i forårsskoven, hvor sollyset spillede lystigt gennem træernes grene - og lavede skygger. Skyggerne lavede - i min verden - fantastiske skygger i skovbundens blade.
En overgang var blikket mere rettet mod skovbunden frem for ligeud eller op, til siderne. (Kan man ikke også på et eller andet plan kalde hende her for en skygge, da hun følger mig trofast.)
Her er det en blanding af skovbundens blade, der rasler under ens fødder, skyggene, bækken - og sidst men ikke mindst det grønne som kontrast ved bækken, jeg stod og studerede. Mulighederne for et eller andet, jeg kan falde hen over i skovområdet, er mange, det er ligesom blevet bedre efter, der er kommet kamera på matriklen, det ekstra øje har givet mig meget, horisonten udvidet en del, leger ofte turist i området, og det, der førhen bare var der, har jeg nu fået øje på...

SPÆDE SKUD

2008-04-22T20:04:00.003+02:00

Enkelte steder begynder forårstegnene at blive mere synlige, også når vi trasker rundt i skovområdet, hvilket er et dejligt syn. Med ventet gennem lang tid er enkelte knopper sprunget ud -
med resultat lysegrønne blade, som ses langt væk, et dejligt syn, der endelig begynder at ske noget mere end knopper.
Billedet her er dog taget herhjemme, ved den østlige ende af stuehuset har jeg en større majbøg, som står så langt fremme, det varer ikke længe, inden bladene springer helt ud, og de hvide blomster følger efter med en skøn duft af forår, juhu et synligt bevis også herhjemme på, at foråret er kommet til lille Danmark...

ANLÆG

2008-04-21T21:44:00.002+02:00

Tog en lille afstikker, inden der skulle traskes i skoven. Vi skulle lige ind omkring byens anlæg. (Som om, der ikke er vand nok i skovområdet.) Vi har faktisk 2 anlæg i byen, lige overfor hinanden, det største er her, også med udenomsareal, hvor der er lavet legeplads, lille hus med bænke, stole, lidt for enhver smag, og klart et samlingssted for nærmeste omegn om sommeren.
Da vi var der, var der mennesketomt, men jeg hørte folk rumstere rundt omkring i byen. Fandt hen til huset, hvor vi gik ind og slog os ned en tid for at lade roen komme til os. Det er utrolig længe siden, vi har været i anlægget, og det var en helt oplevelse at være der igen.
En overgang var byens sportsplads ikke særlig godt vedligeholdt, og lidt af boldspillene blev udført her. Bla rundbold og langbold har jeg været med til at spille her til børnefødselsdage, senere, da sportspladsen blev vedligeholdt igen, søgte vi unger derhen.
Her ses det andet anlæg med mindst areal omkring. Begge steder færdes der i perioder ænder, og når man ved, de er der, er det en temmelig god ide at færdes roligt, for de tager ikke hensyn til trafikken, hvis de er på asfalten, fortsætter de ganske sindigt, det er ikke deres problem, der kan blive "trafikprop."
Hunden var selvfølgelig med, hvilket hun ikke havde noget imod, her er vi på vej hen af skovvejen, som gemmer en anden histore...

BLANDET

2008-04-20T19:57:00.002+02:00

Igen-igen har vi været rundt nede i skoven på den daglige vandring, det er efterhånden blevet en helt livsstil, vi så godt som dagligt skal afsted, ved næsten ikke, hvad der skal holde os hjemme fra motionsturen.
Den lille rygsæk var pakket med væske og placeret på ryggen som igår. Inden vi kom til stedet, hvor der skulle gøres holdt, kom vi over denne bæk, hvor der var en tørstig hund, tørsten blev slukket, inden vi traskede videre, og mens der for hundens vedkommende blev drukket, stod jeg og nød solen på min krop, vandets rislen fra bækken, anemonerne i skovbunden, engen lidt derfra.
Vi kom til stedet, hvor jeg ville gøre holdt, hunden blev bundet til et træ, der blev hældt vand op i skål til pelsdyret til fri afbenyttelse, jeg selv tog min blå HH vest af og brugte den til hovedpude, jeg ville ligge lige så stille og mærke skovbunden under mig og lade mig varme af solen.
Lå lige så stille og faldt i et med naturen, hunden faldt til ro ved min side, jeg lå en tid og smådøsede, mens jeg lå og lyttede. Hørte kun skovens lyde, til tider raslen i skovbunden, enkelte myrer forvildede sig hen på mig.
Fuglene kvidrede lystigt, til tider hørte jeg kragens karakteristiske røst, mens jeg lå der ganske stille, de forskellige lugte af natur trængte ind gennem mine næsebor, og der var en dejlig, fredfyldt ro i mig, da jeg efter en tid rejste mig og luntede videre sammen med min hund...

KNOPPER

2008-04-20T08:45:00.002+02:00

Igår var en af de dage, hvor det var let at få tøjet tørt udendørs, så det kom ud på snoren, hvor den milde vestenvind og solen i fællesskab gav mig velduftende tøj. Den ene ende af snoren er bundet fast til et kastanietræ, som står med store knopper, hvilket jeg var ved at falde i staver over, det var ligesom energien strømmede over i mig ved dette syn.
Lidt fra træet på bunden fik jeg øje på dette syn af en klynge smørblomster, og hvis ikke, jeg vidste det før, er jeg klar over nu, at foråret har meldt sin ankomst i lille Danmark, hvilket heller ikke gør noget, jeg har foråret som favorit årstid, hvor alt udenfor summer af energi, nyt liv, naturen vågner op påny efter den mørke tid...

ZIG-ZAG

2008-04-19T21:00:00.002+02:00

Dagen, hvor vi - som ofte før - gik uden mål, vi skulle bare ud at trave. Medbringende en lille rygsæk, hvori der var drikkevarer til os begge to. Det gode vejr skulle nydes.
Da vi havde travet en rum tid, listede vi ind af en sti, hvor jeg vidste ville komme en lysning, dér skulle vi sidde og nyde solskinnet, lade hvilen falde over os en tid.
Kom til lysningen, jakken blev brugt til sæde, vi fik væsken - hvorefter vi lod hvilen falde over os. I det fjerne hørtes en dieseltraktor, omkring mig skovens lyde. Sad og så mig omkring, noget bevægede sig i en trætop - et vævert egern sprang rundt med sin store, buskede hale. Til tider så det ud til, det ville falde ned, men nej, det evnede at holde balancen deroppe i trækronerne, et flot syn.

Lidt senere observerede jeg en gruppe flotte rådyr, 5 stk, godt gemt i træernes skygger, de gik fredeligt og græssede. Ubevidst holdt jeg fastere i snoren, hunden skulle ikke efter dem, men hun lå bare årvågent lyttende, snusende med hovedet i rigtig retning. Pludselig tog pokker ved flokken, og de drog videre i fuld galop, hvilket vi også gjorde lidt efter, vi skulle videre, dog i roligere tempo.
Knopperne på træerne er lige ved at blive større for hver dag, det er i hvert fald tydeligt, der sker hurtige ryk nu, og en af de dage, hvor jeg så flere fodgængere på min vandring end jeg har gjort længe, foråret trækker folk ud af hulerne.
Endnu engang kom vi ud i åbent landskab, og her er der knap en km tilbage af dagens rute, da vi kom retur, var jeg fyldt af indre fred efter denne tur, hvor der var små afstikkere ind af små stier, der endte blindt...

NATUR

2008-04-19T19:11:00.003+02:00

Torsdag aften, hvor jeg var ved at fjerne støv fra bryggerset, var der ligesom andet, der trak - udsigten udenfor vinduet, denne solnedgang trak mere end at få sat skik på bryggerset.
Den ene gang efter den anden fandt jeg mig selv stående ved vinduet, fordybe mig i dette syn, som jeg ikke kunne løsrive mig fra. Lyset var helt specielt, jeg ville hellere fordybe mig i solnedgangen, end jeg ville tørre støv af, pudse vindue og vaske gulv.
Langt om længe blev jeg færdig, og det tog næsten dobbelt så lang tid med rengøringen af bryggerset end det plejer, men det var ok for mig, da jeg ikke bare kunne trykke på en knap så synet kunne vente til senere, og nu kan jeg vente nogle dage, inden jeg igen skal gøre noget ved mit fyrrum mht rengøring.

TRÆ

2008-04-19T18:52:00.002+02:00

Denne milde, solskinsrige aprilsdag har der i høj grad været udevejr, hvilket vi har været en stor del af dagen.
Her er der sket et ryk mere i løbet af dagen, og det går langsomt, men sikkert den rigtige vej. Jeg fik fundet mit støttebælte den anden dag, som bliver brugt, mens jeg er i gang.
I de perioder, jeg er i gang, ligger "Trofast" troligt i min nærhed. Indimellem, når saven er slukket, kommer hun hen og vil ha' lidt klap, ellers ligger hun stille og følger livets gang oppe på asfalten, til tider er der et eller andet, der skal have et par små bjæf med på vejen, hun har fattet, hun ikke skal drøne derop, men bliver stilfærdigt liggende, der skal bare spagfærdigt markeres.

ALTING OG INGENTING

2008-04-17T16:06:00.002+02:00

Lidt af formiddagen foregik udendørs, der skulle ske lidt, hunden opholdt sig en del af tiden på den stump græsmark, der er tilbage. (Resten er blevet pløjet, haret, tromlet og tilsået.)
Nede ved skovkanten findes der en lille stump historie, rest fra en af de forrige ejere på matriklen, der har - før min tid - været køkkenhave, og fra dengang er der denne busk rabarber, som er den, der til nu er kommet længst frem.
Og godt begyndt er halv fuldendt som man siger, da der er lagt kartofler her, ca halvdelen af det, der skal i jorden af kartofler, er kommet det nu, så, øh, "kartoffelkvinden" får til tider lidt gjort i ryk. Senere på dagen kommer der en melding fra dagens tur ned i skoven.

GÅTUR

2008-04-17T09:03:00.002+02:00

Endnu engang er vi ved at gøre klar til en omgang motion ud i naturen, fik lige pelsdyret til at sætte sig, inden vi dampede af, de få færdigheder, hun har lært, skal med mellemrum holdes ved lige.
Vi gik lidt rundt i zig-zag, blev gået lidt hist og pist, vi havde ikke nogen plan, vi skulle bare ud og gå, mærke solen mod huden, ligeledes de få, milde vindpust, vi mærkede på vores vej, der var plads til at sidde en kort overgang et sted, hvor solen bagte på mig.
Jeg nød virkelig dette ophold, hvor jeg havde sat mig med ryggen op mod en træstamme, mærke solen mod ansigtet. Den tynde jakke var taget af, og blev brugt som en slags sæde på skovbunden. Omkring mig kunne jeg se knopper på træerne, et stykke derfra halvstore blade på et hyldebærtræ, i skovbunden lidt derfra en plet hvide anemoner. Med jævne mellemrum hørtes fuglefløjt. Hunden havde lagt sig stille ned ved min side, med sanserne vågne og så sig omkring med sit vågne blik, men gjorde intet for at tage på jagt, lyttede bare. Til tider raslen i skovbunden lidt væk, nød at følge skovens liv der med ryggen mod træet, blive tom for tanker, mærke naturen, lade den stille, fredfyldte ro fylde mig, blive tom for tanker, inden jeg rejste mig og gik videre.
Videre ud i åbent terræn, som var det sidste stykke, vi skulle gå i, inden vi nåede retur til matriklen. Batterierne var ladet op til at fortsætte den daglige dont, da vi nåede tilbage til hjemmet, hvor vi begge har haft barndommen...

GÅTUR

2008-04-15T21:17:00.003+02:00

Der skulle også lige gåes i området, der skulle igen lige stresses af, så vi så efter at komme ud i det blå, hvilket vist er et dumt udtryk, når vi vandrede ned i skoven.
Vi gik med hver vores sanser i brug og nød omgivelserne, en kort overgang kom der en lille bitte regnbyge, spredte dryp ramte os, stoppede op og nød disse få dryp, for det var småvarmt at traske afsted, så det føltes kun behageligt med denne korte byge.
Det gav ligesom lidt fornyet energi, så vi kløede på, da vi traskede videre, hunden hev vældigt i snoren, det var da sjovt.
Igen-igen stoppede jeg op her for at beundre skuet og falde hen i staver. Vejret var meget mildt og solskinsrigt, så den svage vestenvind,som ramte mig i ansigtet føltes kun behageligt, vi stod der adskillige minutter og faldt i staver. Staver og staver for 4bens vedkommende er vist så meget sagt, der lugtede noget så spændende lige der, så ok, vi hyggede os med hver vores en tid, inden vi gik det sidste stykke hjem til matriklen.

ET RYK

2008-04-15T21:03:00.003+02:00

Hunden ligger tålmodigt ude og nyder det gode vejr, som kan ses her. Hun har elsket at være ude i fri luft og nyde foråret.
Jeg selv har lidt af tiden været i gang med en omgang "beskæftigelsesterapi", da jeg i sidste uge fik et læs affaldstræ. Rimelig godt træ denne gang uden alt for mange søm, og det er til at rykke fra hinanden uden større problemer. Mens jeg var igang, lå hunden tålmodigt og så op på asfalten, om der nu skete noget spændende,mens "mor" var i sving. Nogle gange, når saven var slukket, kom hun lige hen og skulle have et klap. Det blev ikke til så meget i dag, men lidt har også ret, det hjælper for hver gang, jeg tager et ryk...

SNIK-SNAK

2008-04-15T09:54:00.003+02:00

Denne gang er hunden min fotomodel på en af ruterne rundt i omegnen - på en af de ture, hvor jeg kunne lade hende løbe frit. Hun havde fået det værste krudt brændt af herhjemme inden, vi gik ned i skoven. Derfor kunne jeg bedre lade hende løbe, der var mere styr på hende.
Vi nød vist begge, vi ikke var "bundet sammen" via snoren, der var ligesom lidt mere bevægelsesfrihed, hunden kunne zig-zagge lidt mere, og jeg kunne ligesom lidt bedre se mig omkring uden de - til tider - ryk i snoren.
Tankerne gik lidt mere frit samtidig med, jeg sansede naturen omkring mig, mærkede lugtene, hørte lydene, bladenes raslen under mine fødder, til tider solen, når den kunne komme mere igennem træernes grene, balsam for sjælen at kunne gå der frit, og bare holde øje med, om hunden nu løb for langt væk fra mig...

GÅTUR

2008-04-14T20:38:00.002+02:00

En lille kavalikade fra en af mine utallige gåture. Alle 4 er nøjagtig en uge gamle, en dag, hvor vi havde en mild aprilsdag som idag med fuglesang, klar solskin i området. I det fjerne her kan man se over på sydsiden af fjorden.
En af disse dage, hvor vi tog det roligt, da vi traskede afsted - ud i det blå eller hvad man nu skal sige, da det var en af de kortere udflugter, vi var ude på.
Anemonerne lyste hvidt i skovbunden - i klynger, et flot syn, ganske få blå spredte var der også på vores færden rundt i området.
Her er vi længere henne på døgnet, klokken er her godt 20. Billedet blev taget ud af bryggersvinduet, jeg var gået ud - dels til fyret, dels for "Kontoret". Rummet lyste op, da jeg kom derud, af denne solnedgang over området, synet kunne jeg ikke stå for, til gengæld kunne jeg se, vinduet begyndte at trænge til at se klud og vand, hvilket ikke gør det bedre, fyret står i rummet og spreder støv.

dagen til nu

2008-04-13T15:27:00.005+02:00

Megen aktivitet er der ikke sket endnu som sådan. Formiddagen gik - stort set - med at være på arbejde, hvor der var dåb og altergang. Førstnævnte trak af gode grunde flere kirkegængere til huse end på en normal søndag, da der var en del dåbsgæster. Inden, jeg tog afsted, fik jeg dog hunden luftet udenfor på den stump græsmark, der er tilbage.
Og efter hjemkomsten en kort tur igen, billedet her er fra mit bed, jeg har ved sydsiden af stuehuset. En form for tilkendegivelse for de mennesker, jeg ved, har det svært i tiden, derfor skulle det med nu.
Og nu er jeg ved at være klar til den længere gåtur "ud i det blå."

VIKAR

2008-04-12T21:00:00.002+02:00

Lidt af dagens pligter har været vikariat ved kirken, graveren har en af sine få friweekender ud over ferie, så Puk måtte op til morgen for at være inde ved kirken til kl 7. Billedet her blev taget lige inden jeg gik ind i kirken til morgen, da jeg vanen tro var der nogle få minutter før ringningen.
Denne mindesten eller hvad jeg nu skal kalde den står i våbenhuset, kan ikke huske andet end den har været der. Den er sat som minde for folk, som skænkede noget jord til kirkegården, så der blev plads til at udvide.
Efter aftensringningen var jeg ovre på sportspladsen med pelsdyret, hvor lidt af motionen foregik, i det fjerne ses det nedlagte savværk. Jeg havde vanen tro en bold i lommen, som pelsdyret syntes var sjovt at drøne rundt efter. I morgen må jeg på den igen, bliver dog fri for ringning kl 7 og 17, da der ikke bliver ringet på disse tidspunkter når der er helligdag. Der er tjeneste i morgen formiddag, hvor det sorte tøj må findes frem.

MØRKET

2008-04-12T08:03:00.003+02:00

Det er ligesom, der sker en del modgang i en gren af familien, for få uger siden blev en indlagt, blev enke under indlæggelsen og udskrevet til begravelsen. På begravelsesdagen blev søster til enke indlagt, nu er hun (altså søster til enken) også lige død. Jeg stopper ligesom op, hvor megen modgang kan en familie holde til sådan lige oveni hinanden. Tænker meget på familien, ord er ligesom fattige i en sådan sammenhæng, det er svært at finde noget, som dækker. Så jeg fatter mig ligesom i korthed og siger her til sidst, jeg tænker meget på familien, som er så hårdt ramt i tiden af modgang...

GÅTUR FORTSAT

2008-04-09T21:18:00.002+02:00

Nu de sidste billeder fra området ved fiskerlejet, jeg var ved på gårsdagens gåtur. Dette idyllisk beliggende hus helt ned til fjorden har altid fascineret mig - denne stråtækte,hvidkalkede velholdte beboelse, som jeg husker var helårs beboet i min barndom. Da den sidste ejer faldt bort, blev idylen solgt og nu brugt som fritids/feriebolig.
På hjemvejen gik vi først samme strækning som ud, og jeg fik pludselig øje på dette træ - med søen som baggrund, hvilket jeg ikke kunne stå for, det skulle med mig hjem.
På modsat side af vejen denne skråning, hvor der ofte går får i sommerhalvåret til at holde bevoksningen lidt i ave. Altid et hyggeligt syn at se disse fredeligt gående dyr vimse omkring.
Igen søen, hvor vi lige var henne, jeg ville helt ned til vandet, hvilket man kan komme på den anden side af sivene til venstre i billedet, hvor jeg havde badeplads en overgang, når jeg trængte til det som helt ung. Skulle gense stedet, da det var længe, længe siden, jeg har været der sidst, var dog ikke ude at bade igår.
Her blev jeg grebet af synet eng, sø, skov, marker og himmel, den kontrast fandt jeg storslået, selv om jeg ofte har set det syn. Vænner mig vist aldrig til det, altså - jeg kommer aldrig til at forbigå det, når jeg går forbi, ser jævnligt noget nyt i samme motiv.

GÅTUR

2008-04-09T17:12:00.002+02:00

Igår fik vi en af de lidt længere gåture, nogle af billederne bliver uploaded nu, resten senere. Tankerne skulle afledes, hvilket de blev ved at gå en af de lidt længere ruter, vi sjældent går. Vi skulle hen omkring et lille fiskerleje. Her ses både Mariager Fjord og søen, fjorden tættest på.
Vi skulle se vand, og på et tidspunkt, hvor der ikke var et øje at se i miles omkreds, lod jeg hunden løbe frit en kort tid, så hun lige kunne komme ned til vandet og plaske lidt rundt. (Vi gik i et område, hvor hunde skal være i snor.)
Her den ene ende af fjorden, på den anden bred går der enten heste eller køer fredeligt rundt om sommeren, vi må godt gå der alligevel, selv om der er dyr på engen, som fører ud til en odde, som går et godt stykke ud i fjorden.
Her er vi kommet til fiskerlejet, hvor vi lige skulle ned, her var hunden dog i snor, da en anden kvinde var ude at trave - også med hund.
Her vendte jeg mig lige om - og fik dette syn i søgeren, inden vi skulle ud på broen. Pelsdyret var lige henne at soppe i vandkanten, inden vi traskede ud på broen, hvor vi havde hold på hinanden, da der var snor på...

LYS

2008-04-08T20:36:00.003+02:00

Der bliver tændt lys, fordi den mørke side er hos flere familiemedlemmer i tiden, har vidst det ca en uge, men har valgt at vente - og lade ilden brænde i mørket i stuen og lade tankerne vandre rundt til de ramte.
Et dødsfald samt flere indlæggelser præger rundt omkring, mennesker har det svært, de nærmeste har nok pt. Jeg tænker på jer...

GÅTUR

2008-04-07T20:12:00.002+02:00

Billederne i dag er fra den næsten daglige vandring i torsdags, hvor vi traskede rundt på må og få af forskellige stier - uden mål, vi skulle bare ud at gå.
Vi gik hovedsageligt, hvor jeg kunne lade hunden løbe frit, da hun havde været lukket inde det meste af dagen, og det giver ligesom lidt mere, når hun får lov at løbe lidt i zig-zag omkring mig. Bolden var dog også med som følgesvend i lommen til at give lidt exra motion.
Formålet med dette billede, er, jeg vil vise 2 stier der på skråningen, som jeg jævnligt går på (dog ikke på een gang). Skråningen, hvor hunden elsker at løbe ned til bækken lige nedenfor, når vi går på nederste sti.
Her skovvejen, vi travede på og nød det milde vejr, med bækkens rislen til højre for os. Bækken, som har sit udspring på min grund. Skovvejen kunne køres på i min barndom - også i personbil. Nu vil jeg ikke bryde mig om at køre der, da den ikke er vedligeholdt nok til det brug.
Her er anemonerne fremme til at dække skovbundens tæppe, foråret er også kommet til Himmerland, hvis ikke, jeg vidste det før.

AFTENSTEMNING

2008-04-07T13:37:00.003+02:00

En af aftnerne, jeg var ude i sidste uge, mødte dette skue mig, da jeg vendte blikket mod vest.
Et syn, jeg ikke kunne stå for, jeg blev endnu engang betaget af dette smukke syn, som mødte mig.
Jeg kunne - billedlig talt - stå der i timevis, men det var alligevel for koldt, så der smuttede bare nogle skud i kassen, inden jeg traskede videre i den - trods alt - milde aprilsaften...

BILLEDER

2008-04-07T09:23:00.002+02:00

Billederne her blev taget på en af mine utallige vandringer den anden dag, her luntede jeg forbi en stor myretue, som summede af liv. Faldt i staver over disse små dyr, som på mange måder har mange kræfter, energi i forhold til deres størrelse. Jeg blev helt betaget af det mylder, liv der i den store tue. Der udspillede sig et sandt liv, arbejdsenergi der for mine øjne.
Nå, jeg måtte rive mig løs og traske videre, da jeg erkendte, jeg ikke kunne stå der hele dagen, der var pligter, som ventede forude, så jeg skulle også tilendebringe gåturen igen denne dag med fuglesang, knopper på træerne, skovens lugte og lyde, som trængte ind, da jeg igen blev nærværende.
Hørte igen bladenes raslen under mine fødder, snakkede kort med en af sommerhusejerne, som lige var nede og se til sit hus samt fodertønder.
Atter fik jeg øje på disse træer, kontrasten på stammerne, et syn, som lige skulle med mig hjem.
Pelsdyret var vanen tro med mig på vandring, hvilket hun absolut ikke havde noget imod, det var noget, der passede hende at komme ud og bruge lugtesansen.

BLANDET

2008-04-06T21:30:00.002+02:00

Små glimt fra dagligdagen - en dag med lidt omskifteligt vejr. Mælkebøtten her fik jeg øje på først på dagen på matriklen, da jeg var ude at lufte hunden. Den første, jeg ser i denne sæson, den stod der ene med sig selv og lyste op.
Senere på dagen fik vi et helt andet vejr - det trak op til torden, og der kom tordenskrald, som ikke var overvældende langt væk. Der blev en nervøs hund, som ikke var tryg ved situationen, men søgte "mors" beskyttelse. Der kom en kraftig haglbyge, jorden var en overgang helt hvid, kontrasten forår- vinter ses her med påskeliljer, hvid jordbund.
Senere, da tordenen og haglen var et overstået kapitel, blev der forårstemperaturer igen, og der var atter udevejr.
Og her kom jeg til en bøg, som havde lyst til at vise sine blade til omverdenen, jeg synes godt om den lysegrønne farve, for mig håbets farve, alt begynder at vokse, gro, den lyse tid bliver lysere og lysere...

OPLAND

2008-04-05T20:28:00.002+02:00

Lige en fremvisning af de sidste billeder, jeg tog på arbejdspladsen, hvilket omfatter lidt af omegnen. Huset her blev en tid kaldt "Spøgelseshust", fordi det en overgang stod tomt. Længe nok til, det kom til at virke forfaldent, forsømt. Det kunne godt give et spøgelsesagtigt præg der på hjørnet af vejen, jeg iøvrigt bor på. Der kom nye ejere til, som hen ad vejen fik skik på huset og grunden, og nu virker det meget charmerende der på grunden.
I det fjerne her - da jeg vendte mig om, fik jeg den tidligere præstegård i søgeren, en gård, som i mange år har været privatejet.
Og her toner byens klubhus frem. Huset, som i min skoletid i byen blev brugt til omklædning i forbindelse med gymnastiktimerne i sommerhalvåret - før hallen blev bygget. Genkalder lugten af vådt tøj, halvsure tær, indelukkede rum. Nu har skolen bygningen i brug til yngste børn.
Byens anlæg set "sådan lidt fra oven" - billedet blev taget på et tidspunkt, jeg var ude ved container med affald. Et klart samlingssted for byen om sommeren, for forholdsvis kort tid siden blev der lavet en bygning, man kan trække ind i med madpakker mv. Om sommeren bliver der holdt bla sankthansblus, sidste år var kommunens borgmester nede for at holde båltalen.
Det her træ har jeg jævnligt stået og faldet i staver over som det står der, iført eufo, toppen taget af for det ligesom bedre kunne være på grunden. Før virkede det enormt stort og majestætisk til grunden, det ligesom stjal al lys og næring fra grunden...

LANG DAG

2008-04-04T20:46:00.003+02:00

En alsidig arbejdsuge nærmer sig med hastige skridt sin afslutning. Indimellem - i ugens løb - har der været plads til at stå kort med kameraet, de første billeder bliver uploaded nu, resten senere. Her vises hovedfærdselsåren, hvis man kan bruge det udtryk på en kirkegård. Det røde tag i højre side af billedet tilhører en af friskolens bygninger, den gule bygning længere nede i billedet var byens tidligere forsamlingshus.
Her lidt af udsigten fra området ved kirken, gang på gang slår det mig, vi kan se utrolig langt der på bakken, især når vi ser mod syd, hvor vi kan se over på sydsiden af Mariager Fjord, især når vejret er klart.
Og her lidt af byen, trukket ind via zoomknappen, et alsidigt billede viser sig uden for diget, alt efter hvor vi kigger hen.
Og her arbejdspladsen taget fra vest, på skolens sportsplads, hvor jeg kort var ovre i en pause. Sportspladsen, som jeg selv løb rundt på som barn i sommerhalvåret i gymnastiktimerne - og som helt ung, da jeg en overgang gik til håndbold efter skoletid med en af byens borgere som træner, træneren bor i byen den dag i dag.
Og her er hallen, som først kom til efter min skole- og ungdomstid i byen, bygningen, som jeg på sin vis ikke har så meget tilknytning til, det gør noget. Det er der, det ugentlige banko bli´r holdt, det årlige julemarked, ofte bliver der serveret kaffe efter begravelse-bisættelse, der bliver, byens størrelse taget i betragtning - holdt meget pt.

BLANDET

2008-04-03T22:06:00.002+02:00

Billederne i denne melding er jeg ikke gået langt for at tage, da de er taget lige uden for mine sydvendte vinduer, hvor jeg har et lille bed. Kom lige til at studere det bed lidt nærmere, inden jeg dampede i skoven med hunden, hyasinten har jeg dog observeret, da den er så langt udsprunget, den kan lugtes, når jeg åbner bagdøren.
Hvis ikke, jeg vidste det før, ved jeg nu, grøden er kommet til matriklen, der er gang i den flere steder, et dejligt syn at observere.
Her belisen, som tålte vinteren. Fik nogle stykker fra arbedspladsen sidste forår, da der skulle sættes sommerblomster på de gravsteder, vi holder.
Løgene her havde jeg dog i forvejen, hovedparten af dem, jeg fik fra arbejdspladsen, er de små.
Et stk pelsdyr, som troligt lå nedenfor bedet og ventede på, jeg var færdig med at lege fotograf, så vi kunne komme ud på vandring. Hun var klar med det samme kameraet var i lommen, nu var det endelig gåtur for de tilsammen 6 ben, og vi traskede ud i det blå, hvilket er en anden historie...

dagen til nu

2008-04-03T15:15:00.002+02:00

Vækkeren ringede igen i morges før 6, da medhjælpen skulle ud af lemmen til mødetid kl 7.

Ingen nævneværdige forstyrrelser på arbejdspladsen, det gik planmæssigt. Vi er i et område, hvor det tager lidt længere tid, fordi gravstederne er en del højere end gangene, så der bliver brugt energi på at fjerne jord ved samme lejlighed.

Undertegnede var lidt "forfløjen" i dag, da jeg som den eneste af os har kørekort og bil. Grundlæggeren på planteskolen, hvor der bliver bestilt planter, døde for forholdsvis kort tid siden, og endnu er der ikke kommet en stedfortræder for ham. Han havde videregivet firmaet til næste generation, og han fungerede som udbringer af varer. Ok, vi manglede planter, som jeg kunne have i min bil på gule plader, og det er pt den letteste måde at få det ud på, så jeg måtte afsted efter varer, hvilket også skete, ved samme lejlighed omkring pengeinstitutet efter papirer.

Senere på dagen over til præstegård og konfirmandhus og have fejet. Mens jeg havde dagen udenfor kirkens område, noget af den i hvert fald, gik graveren troligt i sit eget tommerum med hækplanter, hvor jeg dog var ude i kontainer med affaldet samt jord.

Vanen tro var det i stimer, der ankom folk på kirkegården i løbet af dagen, dog ikke rigtig nogen, der ville os noget.

Friskolen, som ligger lige nedenfor havde et eller andet projekt for, kunne vi se en overgang, det mindede om en form for orienteringsløb for de ældste elever, da de i ryk kom forbi med papirer, som blev studeret.

De sædvanlige hundeluftere har også vandret rundt i området, nogle kan vi næsten stille klokken efter, da de kommer næsten på klokslet med deres pelsdyr, mange af folkene er jeg efterhånden kommet til at kende af udseende.

SNIK-SNAK

2008-04-02T20:31:00.003+02:00

Vanen tro bliver det både noget og ingenting, der bliver meldt ud fra dagen. Den sædvanlige gåtur skulle ikke forsømmes, og der blev gået godt en time i zig-zag i området. Der skulle lige lades op, hvilket er en af metoderne at gøre det på - sammen med mit kåde pelsdyr, som dog skulle have energi brændt af.
Pt ligger hun i en af sine favoritstillinger - på ryggen lige så lang hun er med et ben til hver side.
Som ofte før var øjnene med, også selv om det småregnede, da vi traskede afsted hen imod slutningen af turen, det regn var ikke noget, som generede, disse milde regndråber, som mindede om en form for kærtegn på kinderne, faldt spredt ned over os, mens vi nød turen på hver vores måde. Blev ikke våd, kun fugtig dernede i roen, hvor der var nok at se på.
Så og hørte på afstand, der var andre i området end undertegnede, en traktor trillede afsted med vogn, en af ejerne var nede efter træ, kunne jeg se, da jeg kom ind i det område. Vi hilste på hinanden der på afstand, vi kender hinanden, men ikke dagen, der skulle drøftes noget, vi passede hver vores...

GÅTUR

2008-04-01T21:35:00.002+02:00

På vores vandring rundt i området denne milde aprilsdag, hvor det ikke var nødvendigt med overtøj, kom vi forbi dette køretøj, som holder på en af nabogrundene i skovområdet. Køretøjet bliver bla brugt til at jævne vejene med, når de trænger til hjælp, hunden syntes det var vældig interessant at gø lidt af det store monstrom, senere skulle der snuses, hvilket blev gjort godt og eftertrykkeligt, det virkede som om, andre hunde har haft den samme interesse, da især et af bagdækkene var spændende.
Det var dejligt at traske rundt dernede en tid og via den vej få koblet lidt fra, komme ind i andre baner. Se knopperne på træer, anemoner i skovbunden, til tider se bækken, som snoede sig ud og ind, sten, som tilsyneladende lå umotiverede midt i det hele. Enkelte steder ser det ud til, skovvejene er ført uden om disse sten, hvilket til tider også har været langt det letteste.
Solen varmede en del, og blev helt svedig på vejen, og der var en, som kunne få noget tøj af ved hjemkomsten.
Og nu er der en her, som så småt begynder at gøre optræk til at gøre de første øvelser til sengetid, da vækkeuret ringer igen imorgen...

dagen til nu

2008-04-01T16:02:00.002+02:00

Ok, vækkeren ringede igen til morgen, førend det var helt lyst udenfor, og Puk måtte ud af sengen, gøre sig færdig, ud med hunden - og på arbejde til kl 7.

Vi plejer, når vi er der begge fra morgenstunden - at drikke en kop kaffe eller te, mens vi i store træk planlægger dagen. Det blev også gjort i dag, og over middag var det meningen, vi ville have været henne ved præstegården og konfirmandhus med redskaber, hvor der skulle nedlægges græs, fejes mm, da det er med at få sådanne ting gjort en dag, der er tørvejr.

Men øh, der var lige et stk catman som havde andre ideer viste det sig, da vi kom ud i maskinhuset, den var død som en sild. Graveren så, at ham, som var der igår til maskineftersyn ikke havde fået slukket motoren helt, så batteriet var blevet malket fladt. (Jeg havde bare låst op derind igår, vist ham maskinerne og var gået "i marken" dels kirken, dels for at fjerne lidt ukrudt i ventetiden fremfor bare at stå der i maskinhuset til pynt.) Havde ikke haft noget med det derinde at gøre og havde bagefter ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, han ikke stillede en knap på OFF, den stod på ON, hvilket ikke lige er det smarteste.

Ok, vi måtte så blive på kirkegården hele dagen, hvor der også var nok at traske rundt efter med godt 700 hækplanter, hvortil der er beviliget 2 ugers extra medhjælp udover de ca timer, der skal bruges. Planterne, som kommer i bundter, skulle graves ned, nogle gamle hække op, og det gik lige så stille den rigtige vej, da vi kom i gang med dem. Vi havde startet dagen med at få de sidste forårsblomster, vi havde rundt på de gravsteder, hvor vi skulle plante Stedmoderne i kummer mm. Pt kan vi ikke komme længere med blomsterne, da der ikke helt var bestilt nok, hvilket kan variere fra år til år. (Altså det antal, vi skal have hjem til at plante. )

Fordelen ved, vi møder tidligt her i sommertiden, er, vi så også kan gå tilsvarende, så omkring kl 15 efter en dejlig mild forårsdag på kirkegården, trillede jeg ind i garagen.

Nød dagen dernede på bakken, mærke den milde vind, høre enkelte fugle, påskeliljerne, som lyste op, der er begyndt at komme flere folk på kirkegården med forårsfornemmelser. Det, at man kunne gå ude og samtidig være i funktion, var en dejlig fornemmelse, også selv om dagen ikke helt gik som planlagt grundet død catman, som der dog kom liv i sidst på dagen efter, vi havde haft den i "oplader" fra morgenstunden.

DAGENS DONT

2008-03-31T22:47:00.002+02:00

Dagen har været lidt en blandet landhandel. Startede med, at vækkeren ringede kl 6 i morges, førend det var helt lyst udenfor, det var til at se, vi nu er gået over til sommertid.

Ringetidspunktet var, jeg skulle iføres "graverskoene", da graveren havde sin ugentlige fridag, og kirkeklokken følger kalenderen med ringetider, så første ringning er nu kl 7, den sidste kl 17.

Dagen gik lidt slag i slag, krævede lidt planlægning for, den kunne hænge sammen, hvilket den også gjorde. Arb tlf fulgte mig trofast, og først på eftermiddagen måtte jeg en tur til kirken, da jeg fik melding om, at der skulle være maskineftersyn, og der skulle låses op til maskinhuset.

Mens jeg alligevel traskede rundt derinde og gik lidt til hånde, ankom der hækplanter, som jeg nødtørftigt lige måtte tage mig af, de skulle lige sættes lidt til side. Imorgen er jeg alligevel kaldt ind som medhjælp til disse hækplanter, og jeg havde en anelse om, de ville ankomme i løbet af dagen.

Alligevel nåede jeg ud med hunden, vi skulle luftes lidt, det hører til rutinerne efterhånden, som vi ikke kan undvære, dog den længere tur hen efter aftensringningen, i løbet af dagen blev det kun til små ture, men lidt har også ret, som man siger.

Lidt af aftenen gik med at få vasketøj på plads, ryddet lidt op, små rutiner, så dagligdagen fungerer, og nu er jeg også ved at være klar til at finde sengen, vækkeren ringer tidligt igen imorgen.

SKOVBILLEDER

2008-03-31T09:03:00.002+02:00

På gårsdagens vandring kom vi på denne skovvej som så ofte før. Lige her er der altid smattet, også i hedebølger om sommeren, da der i dette område er en lille kilde, som springer ud - og siver lige så stille ud på vejen. Ejeren har fået lidt sten gravet ned i vejen, så den bliver lidt mere fast at køre på, og ovenpå, hvor hjulene fra de 4-hjulede skal ramme, har han lagt kasserede terassefliser for at stabilisere vejen.
Det kan virke lidt atypisk at traske lige på den strækning under en hedebølge, men på den anden side, så kan det også vendes om og siges, der er en lille variation under hedebølgen.
Lige her er det igen sollyset, jeg er faldet for, området er ikke noget specielt i den forstand, naturens spil kan jeg ikke altid lade være med at følge, observere på min færden rundt i området.
For efterhånden mange år siden - i slutningen af 60´erne til allerførst i 70érne blev denne del af skoven, kaldet Pletten brugt som en af datidens campingpladser. Dengang kunne man køre direkte dertil med bil, husker svagt - i sommerhalvåret - datidens telte, campingvogne mm i den periode. I glimt, hvis vinden bar op mod os, kunne vi svagt høre musik mm, nu er pladsen et levn fra dengang, der er ikke meget campingplads over denne plet længere, træerne er vokset op omkring, hvilket er med til, den i dag virker mindre, der er bregner, som gror livligt, tværs over pletten er der en sti, som mange af lokalbefolkningen bruger i dag.

GÅTUR

2008-03-30T09:47:00.002+02:00

Der blev dog tid til vores sædvanlige luftetur, igår først hen sidst på eftermiddagen, da der også havde været projekter for udenfor matriklen.
En af de ting, jeg havde øje for under gåturen igår, var sollysets spil i skovbunden, dog her mest en af de store myretuer på strækningen. Tuen er dog ikke så let at få øje på her som hvis man står dernede.
Her er det primært solen, som lyser op på skovbunden, jeg lige fik øje på. I det område her kom der ny ejer til for forholdsvis kort tid siden, og han fik ryddet gevaldigt op i hans skovområde, hvilket faktisk også var tiltrængt, området var ved at virke noget forsømt, og en del af de udgåede træer blev fjernet sammen med nogle af vildskuddene, så de resterende træer kunne få mere lys og næring, og nu er det blevet skønnere at gå på stier og veje i området, fordi der er lagt tid, penge og energi i at få noget gjort...

BESKÆFTIGELSE

2008-03-30T09:09:00.002+02:00

Lidt af min "beskæftigelsesterapi" de sidste dage har været dette affaldstræ, som jeg har gået og savet i. Har fået en aftale i stand med, jeg til tider får et læs, som bliver vippet af, og jeg kan få varmen mere end en gang, da jeg til tider kommer helt til at svede over det, når jeg går og makker derude.
Træet her kommer tilfældigvis fra en af mine klassekammerater m. familie, som også bor på egnen. Kammeraten gik jeg i klasse med de første år af min skoletid, så jeg kan vist roligt sige, det er "et par dage og en søndag siden," jeg så hende første gang.
Når jeg går og makker derude, ligger hunden trofast ved min side og ser sig omkring. Til tider kommer der et lille bjæf, når hun kan høre noget oppe på asfalten uden at gøre mere ved det. Indimellem kommer hun hen til mig og vil lige have lidt opmærksomhed fra "mor", som hun får. Jeg får så et lille ophold, mens jeg lige snakker lidt med pelsdyret.

BLANDET

2008-03-28T22:41:00.002+01:00

En af de her aktive dage, hvor der ikke har været så meget plads til mit blogland, men lidt har også ret. Har haft gang i aktiviteter fra morgenstuden. Der begyndte først at blive lidt ro omkring X-faktors start på DR1.
Der har dog været plads til at blive luftet sammen med pelsdyret, som dog lige her tager en lille slapper midt i det hele. Det var kortere ture mellem projekterne, flere billeder følger temmelig sikkert senere, da flere lige er kommet ind på computeren.
Viddernes land er i denne ladning for at have en lille stime af dem frem for skovstrækninger det meste af tiden, lidt andet til en afveksling...

OMVEJ FORTSÆTTELSE

2008-03-27T20:47:00.003+01:00

Der er nu tid til de sidste billeder fra min mindre omvej igår efter aftensringningen, stedet, som jeg er vild med grundet den alsidighed, der er i området.
I bygningen her kan man i sommerhalvåret i den ene ende købe bla røgede ål, i den anden (den venstre) is, sodavand kaffe mm. Byens - som jeg kender til - 3. sted, hvor man kan købe is, husker i hvert fald 2 steder mere førend det rykkede ned på havnen.
Ja, det her ligner lidt det forrige billede, men der var gang i zoom funktionen, hvilket kan give et noget andet perspektiv.
Mange af fiskerne, som er i området, husker jeg helt tilbage til barndommen, hvor flere af dem dog var helt unge mennesker, som bla var med familiemedlemmer dernede for at tage ud på fjorden med deres ruser mm. Kommer igen til at tænke på dengang i min tidligste barndom, hvor der var en, som sejlede i fast rutefart til Mariager og tilbage igen, Færgen blev den kaldt, og blev ført af en, som nu ligger på min arbejdsplads.

OMVEJ

2008-03-27T10:33:00.002+01:00

Da jeg havde taget aftensringningen den anden dag, skulle der ligesom ske lidt andet, så undertegnede besluttede sig til, der skulle køres en lille omvej hjem for at se noget nyt frem for den sædvanlige rute ind til kirken.
Ved, jeg har taget billeder herfra før, som er uploaded, men det er ved at være nogle måneder siden, da det var en af juledagene, jeg tog de sidste billeder, og denne gang er der ligesom lidt andre vinkler på.
Jeg fik taget ialt 8 billeder derfra, sidste halvdel kommer i senere melding herfra. Området her bliver jeg aldrig træt af at bevæge mig rundt i, synes, der er så fredfyldt i denne lille oace, hvor man kan stå og se over til Mariager på sydsiden af Mariager Fjord.
Mens jeg traskede rundt i området med hund ved siden, som var i snor, kom der en ret ung kvinde gående stilfærdigt med 2 små sorte pudelhunde, som var mor og søn. Hun udstrålede en ro, som hun kom listende der, opslugt af egne tanker, brugte sine sanser, jeg kunne ikke få mig til at tage et idyllisk billede af hende med disse små, sorte uldtotter, da det virkede som om, det var ok, jeg traskede rundt med mit kamera, bare jeg undgik hende, hvilket blev respekteret. Vi faldt dog i snak der på havnen, hvor vi begge var søgt hen denne solbeskinnede martsdag, vi har set hinanden før, uden at have kendskab til bagland, og der bliver nu altid vekslet et par ord, fordi vi efterhånden kender hinanden af udseende....

ADVARD

2008-03-26T23:32:00.003+01:00

Tidligere på aftenen blev jeg meget forbløffet, glad og overrasket, for en af mine nye venner, ET CETERA, indstillede mig til denne pris.
Er kommet fra Norge, vistnok, og oversat af SISTER BONDE. Ordlyden til denne hyldestform - eller hvad jeg nu skal kalde det, er som følger:

1 Nominerede blogge skal nominere 5 personer som ikke har modtaget prisen.

2 De nominerede blogge skal have et formål.

3 I indlægget om prisen skal der laves et link tilbage til denne blog.

4 De nominerede blogge skal lægge adward-logoet på deres blog, logoet skal linke tilbage til denne blog.

Det har ikke været helt let lige at vælge nogen ud, som skal have tilkendegivelsen, men faldt endelig over følgende:

RIMKOGERENS 31 RIMERIER

LILLE MIG I DEN STORE VERDEN

JOHANNES STRØTANKER

FRØKEN SOLHAT

NINAS BLIDE BARSKE BEKENDELSER

Begrundelsen for prisen til disse bloggere,er, de hver især har hver deres grund til at skrive om dagligdagen på hver deres måde, nærmest et frikvarter, en oase for dem, virker det til. Bloggere, som på hver på sin måde har noget at give af til andre.

Håber, de vil tage prisen på samme måde som mig selv; en form for anderkendelse.

UDSIGT

2008-03-25T20:09:00.002+01:00

Da Puk skulle ind til aftensringningen kl 16, var hun kommet afsted i god tid, da hun ikke helt kunne beregne tiden, jeg var der ca 7-8 min før, jeg skulle hive i snoren. Der var god tid til at stå i døråbningen indtil våbenhuset og se mig lidt omkring. Kameraet var med som min trofaste følgesvend, da det er med det meste af tiden, det kunne jo være, jeg lige kunne finde et eller andet spændende.
Stod der og så mig omkring, vejret var mildt, og jeg nød skuet udenfor diget, fandt zoomknappen på kameraet og gav mig til at søge efter motiver, jeg stod og smålegede lidt der, mens jeg skulle have tiden til at gå. (Hvornår mon jeg bliver voksen, lege når jeg faktisk er på arbejde og har arbejdstlf i lommen) Blev næsten helt overrasket, da jeg jævnligt har set i disse retninger - uden helt at se alligevel, synet er der bare, byen lige nedenfor, dog mest af den til venstre for mig med den retning, jeg stod og så i - med ryggen mod nord.

Øverste billede befinder byens eneste købmandsforretning sig på - ud af de mange, som var i barn- og ungdommen. Købmanden, som den eneste, der kunne overleve i dette landsbysamfund. Nu er der lige startet en frisør og et ejendomsmæglerfirma i tidligere pengeinstitut, som lukkede for forholdsvis kort tid siden. Byen virker stille, selv om der er banko i hallen en gang om ugen, og friskolen eksisterer nedenfor kirken.

Ok, jeg fik disse 2 billeder med derfra i denne ombæring fra arbejdspladsen, inden jeg skulle ind og ringe, videre efter ringningen for at jagte flere motiver, herom i senere melding, selv om jeg også var ude at gå med hund...

FRA OPLANDET

2008-03-25T10:09:00.003+01:00

Her til morgen, hvor jeg havde været inde ved kirken som vikar med morgenringningen, kom jeg i tanke om, det er et område med en skov af vindmøller.
Nogle af møllerne kunne godt tåle at blive fotograferet, da området er der som modvægt til at live op på billederne. Der var ikke langt fra tanke til handling, jeg var på jagt i området, det ene flotte billede efter det andet tonede frem på min nethinde, hvor skulle jeg lige stoppe op på min vej.
Her stoppede jeg også op, da det blotte øje faldt pladask for dette syn her, med træer på begge sider af vejen, i det fjerne lidt af en landsby med kirken som skue, det syn kunne jeg ikke stå for der med solen til at forskønne stemningen, her er det ikke så godt som i virkeligheden, kameraet fangede ikke den stemning, jeg så med mine øjne.
Her også lidt af det åbne landskab i morgenstemning, det første jeg iøvrigt tog efter morgenringningen ved kirken. Det var de billeder, det blev til, inden jeg skulle videre i min færden, disse billeder fra mit opland taget fra vejen, som vist langt hen ad vejen taler for sig selv...

DAMMEN

2008-03-24T20:19:00.002+01:00

Igår da vi traskede rundt nede i skoven, skulle vi lige hen i området omkring Krebsedammen som så ofte før. Dammen, som ligger knap ½ km udenfor mit område og som jeg har passeret utallige gange i mit liv siden ungdommen, især efter, jeg har fået hund. I det område der kan jeg lade hunden løbe frit, men vælger ofte at have hende i snor pga vildtet.
Jeg har sådan set billeder nok, men ingen med hvidt omkring til at uploade - jo, hvis jeg giver mig til at scanne, men det var ligesom lettere at traske forbi og tage billeder med det digitale.

Idag, da vi var ude, var det dog i åbent terræn, der var ligesom lidt smattet i skovområdet og valgte at gå på asfalten, hvor jeg kom forbi en nabo, som har boet der "altid." I hvert fald i min levetid. I det lyse stuehus med udhuse i samme farve. Bygningerne, som næsten ligger klods op af asfalten, ligger faktisk idyllisk der med stuehuset tættest på vejen. Kameraet var ikke med på strækningen, da jeg på forhånd havde besluttet mig til at følge asfalten, hvor jeg, da jeg gik hjemmefra, ikke regnede med, der skulle tages billeder, det var jo "bare" marker næsten uden sne, jeg ville passere, selv om der blev gået nogle km.

På min vej passerede enkelte biler, et par traktorer, hvilket var et par i nabolaget, som åbenbart skulle have fat i et eller andet, da den ene kom med grab, den anden vogn bagefter traktoren...

FODERTØNDER

2008-03-24T14:17:00.004+01:00

I mit område har jægerne, som har lejet jagtretten sat flere fodertønder op, som de troligt passer mht at holde øje med, hvornår der skal nyt lager ned til de forskellige tønder. Pligtopfyldende mennesker, som først og fremmest har jagten for områdets skyld, naturen. Går klart ind for strategien, bestanden IKKE skal udryddes. Er tilfredse med max et rådyr til hver pr år.
Tidligere på dagen var de her for at se til tønderne, da de vidste, der skulle ske noget, lageret ved de opstillede tønder var ved at være væk. Her på matriklen har jægerne det meste af tiden fulde tønder med korn, som "bare" skal bæres ned i skoven, hver vejer ca 70-80 kg med korn.
Det var ikke bare lige at komme derned med de 2 tønder, som skulle afsted, der var noget masen, men derned kom de, hunden er vældig interesseret, der lugter spændende endnu engang af dyr - og mennesker, selv om hun fik hilst på jægerne, og var med dernede med tønderne. Der er iøvrigt svundet kraftigt i sneen siden, billederne blev taget...

SNIK-SNAK

2008-03-23T23:09:00.002+01:00

Sidst på dagen i dag havde vi igen i mit område af Himmerland hvidt stort set overalt, hvor øjet rakte, selv græsmarken, som jeg kan se nedenfor mine sydvendte vinduer, som faktisk ikke længere er græs, men en forholdsvis nypløjet mark, er hvid igen.
Det har sneet igen, hvilket pelsdyret ikke just havde noget imod, det var spændende at løbe efter de fnug, der kom væltende ovenfra.
Første gang, jeg var ude i formiddag kunne vi se, der havde tøet en overgang igår, da det sorte begyndte at skinne igennem på vidderne.
Især her omkring bakken, hvor gravhøjen er. Her har vestenvinden dog også hjulpet til ud over tøvejret en overgang igår, ja, man kan vist sige, vi har fået forsinket vinter her i Himmmerland...

LYS

2008-03-23T22:55:00.002+01:00

Der er ikke så meget at sige i denne ombæring, disse lys skulle brænde det meste af tiden i aften, inden mørkets frembrud kom der gang i dem.
Symboliserer ilden, som aldrig dør ud, flammen, som er der et eller andet sted, også selv om man ikke altid kan se den.
Især her synes jeg, man ser flammen, her, hvor jeg har brugt en anden mulighed med indstillingerne på kameraet, her virker det mere rødligt omkring flammen...

HIMMEL

2008-03-23T15:07:00.003+01:00

Billederne her er ca en uge gamle, da de blev taget d. 17.3. ved aftenstid. Den himmel siger mig et eller andet, og kan af den grund ikke altid lade være med at tage den med mig ind via kameraet, jeg vil ikke sige mere nu, men vil lade billederne tale for sig selv, herefter få noget brænde ind og gå ud min hund...

FORSKELLIGT

2008-03-23T14:44:00.003+01:00

Lige nogle få billeder fra før, der kom sne til Himmerland, her er vi i udkanten af skoven, hvor jeg fik pelsdyret til at sætte sig ned. Hun er ikke den, der kan mest, hun vil ikke vinde en lydighedskonkurrence, men det mest elementære er tilnærmelsesvis på plads, det skal dog til tider genopfriskes, hvilket de fleste hundeejere nok kender til.
Lidt forårsbebudere er fremme igen, jeg genopfrisker lige så meget for mig selv som evt læsere nu, hvor det hele pt er vinterhvidt udenfor vinduerne.
Da jeg kom op til morgen, var der begyndt at svinde i sneen, men der er igen hvidt overalt, da der har småsneet en del af tiden med glimt af solstrejf undervejs. Vil ud om lidt, selv om det lige nu og her ikke frister særlig meget, men der er et pelsdyr, som vist godt vil ud og røres lidt.

FORÅRSBEBUDERE

2008-03-23T10:16:00.003+01:00

Og en kontrast fra de 2 tidligere meldinger. Disse billeder, jeg viser her, blev taget i forgårs, jeg ville lige have dem i albummet, da der dengang var blevet meldt ud med sne. Disse hårdføre blomster, hvor jeg fik løgene fra arbejdspladsen sidste år, da vi skulle fjerne forårsløgene fra de gravsteder, vi holder og derefter plante sommerblomster. Vi blev enige om at dele løgene, vi fjernede fremfor at smide dem i containeren.
Og her endnu et af de hårdføre blomsterløg, som jeg dog for år tilbage selv anskaffede, det står klods op af stuehusets sydside og har også lyst til at komme frem i lyset.

VINTERLANDSKAB

2008-03-23T09:45:00.005+01:00

Anden afdeling af landskabet, vi vågnede op til igår, og sikkert også det sidste i denne omgang, da der også blev taget nogen, der virker lidt malplacerede når det kommer til stykket. Digital kameraet gør, der til tider bare bliver fyret løs, og resultaterne er til tider derefter, ihvertfald hos mig. Her er vi på marken lige før, vi kommer til skoven.
Her ved aftenstid, hvor jeg står med solen i ryggen og ikke helt kunne stå for kontrasten lys-skygge med sne i skovbunden.
Endnu et billede af en nysgerrig hund, som liige skulle bruge snuden som sine øjne, her er der noget, som lugter spændende, temmelig sikkert et eller andet dyr, som har passeret.
Og her kunne undertegnede ikke stå for solens stråler på den hvide skovbund, træerne med de nøgne grene - og himlen i baggrunden, det er ikke den slags billeder, jeg har taget flest af i denne sæson.
Sidst, men ikke mindst en hund, som er vældig med på at komme med ud på gåtur, her fik jeg hende dog til at sætte sig, så det ligesom var et lidt anderledes syn, hvor hun også viser, hun kan sidde stille, selv om hun befinder sig ude i den spændende sne.

HUND, SNE

2008-03-22T20:22:00.007+01:00

Lige nu og her er det ikke let at se, vi skulle have påske og forår, da vi i mit område af Himmerland, som andre steder i landet vågnede op til hvidt landskab til morgen. Og dog, vi har før oplevet sne i påsken, så hvorfor ikke også i år. Husker i hvert fald et år, der stod bytur på programmet fra denne matrikel, det var dog ikke bare lige at komme herfra der sidst på formiddagen - og måtte have en til at rydde den ca 100 m privatvej.
Det 2½ årige pelsdyr her på matriklen syntes den sne var vældig spændende, så det blev til en del rulleture og graven i sneen i løbet af dagen, hun var gået i barndom, hvis hun i det hele taget har været helt af den. Et sjovt syn som hun for rundt, kontrasten sort-hvid, den forgroede hvalp, som tumlede i sneen.
Der blev taget en del billeder, da jeg var ude med kameraet i hånden, der skulle ske noget, kun et uddrag er med her, der er til en melding mere af forskellige vinkler i løbet af dagen.
Det var et helt andet landskab at traske rundt i af gode grunde, nede i skoven virkede der anderledes stille, tyst. Et lidt atypisk syn at se den hvide skovbund - og knopper på flere træer. Flere steder var der dyrespor, på afstand sås en hare hoppe afsted i fuld galop, jordbunden var rodet op flere steder af rådyr, især ved et foderskjul var der tydelige spor.
Her er hunden vældig interesseret i at bruge snuden, ikke overvældende langt fra et foderskjul, her er der tydelige spor i sneen af råvildtet, som hun helt sikkert kunne snuse sig frem til, hun var i hvert fald meget ivrig lige her, dog så vi ikke så meget som skyggen af vildt, da vi traskede rundt i eget område af skoven, hvor jeg kunne lade hende løbe frit og få sig rørt. Hun holdt sig dog i nærheden af "mor", det var mere zig-zag løb, det blev til, og alligevel fik de 4 ben gået mere end dobbelt så langt som de 2 ben på vores færden...

GÅTUR

2008-03-21T14:09:00.004+01:00

Denne meldings billeder er fortsættelsen fra den 19.3, hvor jeg viste en skovvej og en kilde. Her er de tilsammen 6 ben kommet længere hen på deres færden af den lidt sjældnere benyttede vej af os. Her ses søen fra en lidt anden vinkel, end den, jeg for det meste plejer at fremvise. I det her område ses ofte svaner, som fredfyldte passer deres, men vi andre til tider stopper op og beundrer dem. Det var en af de dage, det ikke var let at få dem tydelige i kameraet, de kan ikke - med mit blotte øje ses her. De hvide pletter ses ude på søen med det blotte øje, meget idyllisk.
Og på dette og efterfølgende billede ses fjorden - og i det fjerne Mariager der på sydsiden af fjorden. Et dejligt skue den dag med den stille, rolige vandoverflade, som virkede meget rolig.
Længere henne af vejen, som jeg ikke nåede frem til i weekenden, er der et lille idyllisk fiskerleje, som jeg heller aldrig bli´r træt af at tage ned i.
På denne her tur i weekenden valgte jeg at stoppe lidt før, da der ligesom skulle være tid til, hunden kunne bruge lugtesansen, og jeg ville også undgå at komme ud på regulær grusvej med hende, da hun var temmelig våd efter turen i kilden, og jeg kunne lige se for mig, hun blev jordfarvet i stedet for sort, hvis vi fortsatte strækningen og tog en anden vej hjem...

VIDDER

2008-03-20T21:36:00.001+01:00

En dag, jeg alligevel var væk fra matriklen, havde jeg ligesom god tid på min hjemvej. Vejret var mildt, og solen skinnede fra en skyfri himmel, jeg var oplagt til lidt vandring i lidt andre vidder end de sædvanlige, blev jeg enig med mig selv om. Vejret var lige til det, hund og snor var begge i bilen, så der var ikke langt fra tanke til handling, der skulle ske lidt andet i andre vidder.
Hunden var vældig med på den, da vi gjorde holdt på en kombineret skov-markvej og hun fik snoren på. Bildøren var knapt lukket op, førend pelsdyret med et kådt bjæf sprang over mig og ud på marken, hun ligesom sagde "Det her er jeg helt med på, mor, god idé du der fik." Ok, kameraet kom i lommen, og vi drog ud på den faktisk ukendte vej, som kun ligger 4 km fra min bopæl, jeg var lige så opsat på narrestreger som hunden, hvor langt kunne vi gå, hvad ville vi se, inden vi måtte vende om. Var klar over, vejen ikke kunne være lang, eller særlig meget skov, men det var noget nyt, anderledes for os begge to, da vi startede vores tur.
Det var - som ventet - ikke langt, vi kunne traske, førend vi måtte stoppe og vende skuderne og returnere, men det tog sin tid, landskabet skulle - for mit vedkommende - studeres, da jeg faktisk aldrig havde været på denne vej før, og hunden skulle bruge næsen, næsten hver en sten skulle studeres med næsen, det her var da yderst interessant. Skov var der ikke meget af, nærmest en lille klynge, som ikke mindede om skov, da det kom til stykket, derfor ingen skovbilleder i denne melding, men kun vidder og en enkelt ejendom lidt i det fjerne.
Det bar præg af, en af landmændene i området makkede med træ, da der lå stakke rundt omkring til tørring, forskellige stadier i tørringsprocessen så det ud til der på afstand. Vi gik nok sammenlagt ca 2-3 km ialt, men det føltes som det dobbelte, især for hundens vedkommende, da der var så mange spændene nye dufte, der lige skulle undersøges, og jeg nød turen lige så meget, fordi jeg så landskabet og asfalten fra en helt anden vinkel, end jeg plejer. Senere, da vi var kommet hjem, behøvede vi ikke gå den helt lange tur, vi var ligesom blevet mættede af den første kortere tur...

HESTEN

2008-03-20T09:31:00.002+01:00

Igår var jeg væk fra matriklen det meste af dagen, forskellige steder, sidste sted var samme matrikel som i forgårs, hvor denne hest befinder sig, her er den dog længere væk end det ser ud til, da jeg brugte zoomknappen på kameraet, jeg er ikke så tryg ved heste, det gør noget, uanset, hvor godmodige, rolige og sindige, de virker. Jeg vil allerhelst have en skærmende snor eller noget andet mellem dyret og jeg. Hvis ikke, det kan lade sig gøre, er det accepteret, jeg kommer, trods alt, som den fremmede og må indrette mig, hesten bor på adresssen. Dyret skal dog helst holde afstand, det har jeg det klart bedst med.

Igår var der lige tilsammen 6 ben, som bogstavelig talt blev trængt op i en krog. (Hunden og jeg.) Vi var i indhegningen, hvor hunden stod bundet, oprindeligt på den anden side, men var hoppet over, da hun kan hoppe meget højt. Hesten har god plads og tog sig tilsyneladende ikke af gæsterne, vi kunne sagtens være der. Dyret - kan jeg godt se, når der er afstand - er meget godmodig og kæle. Bare den lige holder sig væk, holder afstand. På et tidspunkt skulle hesten lige hen og snuse til det sorte pelsdyr, nysgerrigheden kom frem, hvilket jeg først så, da der stod en bange hund trængt op i en krog og ikke kunne komme nogen steder.

Gode råd var dyre, ejeren stod med ryggen til og havde et maskineri i gang og havde ikke observeret noget, så Puk måtte selv hen til sin hund, kendte betingelserne, hesten SKULLE være der, vi måtte, hvis vi kunne indrette os efter forholdene. Der var lige plads nok til, jeg kunne komme hen til min bange hund og få fat i snoren, og jeg stod der temmelig rådvild, hvad nu, hvordan kom vi lige derfra ved egen hjælp, blev lige så nervøs som hunden, da jeg udelukkende så det store, gule dyr, vi ikke bare lige kunne komme forbi.

Ejeren havde åbenbart sanset noget ud af en øjenkrog, for han kom sindigt og fjernede "vilddyret", så vi kunne komme væk, hesten blev lukket i stalden, med det argument, den nu havde været ude længe nok, havde et glimt af dårlig samvittighed overfor hesten, fordi jeg ikke kunne kontrollere min nervøsitet, jeg VAR jo den fremmede, som skulle indrette mig efter forholdene. Bagefter, da jeg en overgang stod alene kom der en reaktion, stod og rystede ukontrolleret en tid, inden jeg fik slået koldt vand i blodet, sikke en kylling, jeg er...

PYNT

2008-03-19T22:34:00.002+01:00

Nu, hvor påsken nærmer sig med raske skridt, viser jeg et par billeder af egen pynt, som jeg i tidernes morgen fik lavet en del af, dels til eget brug, dels til at give væk.
Her er det dog en blandet landhandel, da pigen dog er til påsken, tallerkenen er fra da jeg i tidernes morgen gik til porcelænsmaling i ungdomsskolen, en af favorit tingene fra dengang. Da jeg temmelig sikkert skriver mere over helligdagene, vil jeg nøjes med dette her og slutte med at sige GOD PÅSKE til evt læsere, som kommer forbi...

GÅTUR

2008-03-19T22:10:00.004+01:00

Tidligere på dagen var jeg - vanen tro - ude på luftetur, der skulle lidt motion til. Det er blevet en hel vane, der skal ske noget, også selv om der var småkoldt. Vanterne kom på "poterne", og vi traskede derudaf på en af de sædvanlige ture i området. Vi snusede på hver vores måde, mig dog mest med øjnene og kamera i lommen, hvis nu der skulle dukke et motiv op på min færden.
Hunden brugte vanen tro sin snude, og her er hun i nærheden af et spændende sted i hendes verden, det ser næsten ud til, hun lige vil have at vide, om det nu også er okay, hun skal have stedet undersøgt. Hun fik dog min accept, og se næste billede...
Her er snuden i fuld gang, lige før poterne også bliver det, et meget, meget spændende sted, som skulle undersøges grundigt og eftertrykkeligt, men pyt, hun blir mere træt af en sådan oplevelse, hvor hun bruger andre sanser, end når der er galop på markerne, så der var tålmodighed med fra min side en tid, inden vi traskede videre...

NATUR

2008-03-19T10:33:00.005+01:00

Sidst, vi var ude at gå, fandt vi ind på denne skovvej, som vi heller ikke går på så ofte, på trods af, der faktisk er flot på strækningen. Lidt længere henne på vejen, kan man se både søen og fjorden, hvilket der kommer billeder af i senere melding.

Da vi travede afsted der i forårssolen, var der helt vindstille, på engen ved min højre side sås enkelte svaner på afstand, som jeg ikke kunne zoome nok ind til, jeg kunne få dem med på billeder.
På vejen måtte vi over denne kilde, som stille flyder afsted, kilden giver faktisk en indre ro, som vandet stilfærdigt "løber afsted" der midt i det hele. Vejret var meget mildt denne dag, så der var ligesom tid til at gøre lidt ophold og beundre skuet lidt.
Vi havde dog hver vores måde at nyde bækken på, undertegnede havde ikke behov for at blive vasket, blive gennemblødt, det havde jeg det ikke varmt nok til, selv om jakkens lynlås var lynet ned. Hunden derimod skulle absolut, som ventet, ud i vandet, og det var eftertrykkeligt, hun lagde sig pladask, lige så lang hun var på maven og lignede en, som bare nød tilværelsen, hun fik lige så lang snor som hun kunne få, da jeg ikke havde lyst til en meget lokal byge, når der senere skulle rystetur til. Og jeg slap i det mindste for det værste, det var kun enkelte sprøjt, der nåede hen på mine bukseben...

HUNDE

2008-03-19T10:09:00.003+01:00

Jeg kom i tanke om, jeg lige ville uploade de sidste hundebilleder fra igår, da jeg var væk fra matriklen, det øverste kom ikke med pga hundene befinder sig i skyggen, men man kan vist alligevel se, de begge opfører sig som et par kåde hvalpe på trods af deres alder. Hvis ikke, vi lige har dem ude i begyndelsen, når de mødes, er huset fyldt op - af disse to, der skal leges, når først de får plads til at få kådheden brændt af, plejer der at være rimelig ro, når vi tager dem med ind.
Ham her var jeg alene med en overgang, og han plejer at opføre sig som en "limklat" overfor mig, jeg er til fulde accepteret, når jeg er der, han gider ikke længere gø, når jeg ankommer til adressen. Han følger mig trofast, det kunne jo være, jeg lige gad klappe ham og gi en godbid...
Da jeg var alene med ham, kom jeg til at tænke på, ejerne kan få ham til at gø på komando, det skulle prøves, om jeg også kunne, som det, jeg trods alt er, en fremmed, han var lige så let at gejle op til ballade som ved ejerne, som kom spænende, da han begyndte at give lyd fra sig, der blev lidt grinen, da de hurtigt fangede situationen, hunden mente ikke noget med larmen, det var tydeligt, for bagenden logrede meget, et sjovt syn.

OPLEVELSER

2008-03-18T21:31:00.004+01:00

Dagen har været en af de dage, hvor jeg ikke har været meget på egen matrikel, dagen, hvor der har været fartet lidt rundt. Pelsdyret fulgte mig og lå pænt på sædet ved siden af mig. På et tidspunkt på fremmed areal, hvor vi opholdt os ude, blev jeg lidt overrasket, forbløffet, da der var "noget", som gned mig på øverste del af ryggen på et tidspunkt. Værtsfolkene kunne det ikke lige være, kvinden var ikke hjemme, og manden var et helt andet sted.

Jeg må have lignet en omgang skjult kamera, da jeg vendte mig om, for det var det gule pelsdyr, som ses her, der gned mulen mod min ryg. Og det er mig, som har det bedst med hegn imellem af en eller anden grund, muligvis fordi jeg engang som stor pige blev smidt af en hest.

Ok, Puk måtte lige fatte sig i korthed og takle situationen. Hesten virkede meget godmodig sådan ved første øjekast, så der kom en tøvende hånd op mod hestens hoved, hovedet kom stilfærdigt hen mod min hånd, ville gerne snakkes med, så vi stod der og blev helt gode venner, meget godmodigt dyr, som selv jeg kunne blive gode venner med. Manden kom retur og stod med glimt i øjnene og smil om munden, da han fik øje på idylen.
Fra deres adresse blev der lige taget et par billeder af deres vidder, godt nok ikke mange i forhold til, hvad der er at se, men kommer der tit nok til, det kan lade sig gøre at få nogle flere taget. I området er der mange af disse pæle med ledninger, som faktisk på en eller anden måde skræmmer udsigten.
Det var ikke det letteste job at få motiver uden disse irriterende pæle i landskabet, så dem måtte jeg ligesom finde mig i, hvis jeg ville have noget med mig derfra.
Som ses her, har de hund på størrelse med min, hunden der er en blanding retriever/sjæfer, min blanding af sjæfer/labrador. Det ses vist, hvilken race begge hunde slægter mest på i udseende. Min er 2½, den anden næsten 10, hvilket absolut ikke mærkes, når de er sammen, det minder i høj grad om et par kåde, forgroede hvalpe, når de er sammen, hvilket de har gjort fra første færd. De enes fint, og opdrager til tider på hinanden. Fandt ud af, det ikke kan vare længe, inden min kommer i løbetid, for hanhunden her var vældig interesseret i at få motion på min og var kraftigt interesseret i bagenden i det hele taget. Min var ikke lige med på den leg, hun sagde højlydt fra, dels med arrig gøen, dels blev der vist tænder. Da hanhunden fandt ud af, hans frieri ikke vandt genklang der, holdt han dog op, og der kom i stedet gang i legen, hvilket de havde det fint med...

BLANDET

2008-03-17T22:48:00.005+01:00

De få billeder, som er uploaded i dag kan vist roligt kaldes en blandet landhandel, der er ligesom ikke nogen strategi, jeg er lige ved at kalde det "systematisk rod", da det er tidspunktet, hvor logikken mangler. Sommerhuset her i baggrunden virker idyllisk på mig grundet den rolige, grønne plæne i første parket, det giver ligesom en form for harmoni der i billedet. På plænen, som faktisk er en mark, når det kommer til stykket, er til tider "besat" af røde køer i sommerhalvåret, som roligt og sindigt trisser rundt og passer deres, uanset hvor mange fodgængere og bilister, som kommer forbi i løbet af en dag. Kun én gang har jeg set dem reagere svagt, og det var en bilist, som troede, det var en motorvej, der blev kørt på frem for en fredelig skovvej. Der blev gasset op til den store guldmedalje, og det var med at komme ind i siden af vejen, NU. Kørerne stoppede op og så hen i retning af vejen med deres rolige, sindige øjne som om, de tænkte deres.
Længere henne kom jeg til et yderområde af skoven, hvor der er en lysning, hvor der kan ses ud på de tilstødende marker. I dette område har jeg ofte siddet med medbragt drikkelse, der skal gøres ophold på min færden til tider. I dette område er der op til flere fodertønder, som jævnligt blir fyldt op af skovejeren, og det sker med mellemrum, jeg ser dyr i området.
Det er et af de områder, hvor vi må lade hundene løbe frit, hvis vi vel at mærke kan kalde dem til os. Lige i det område her, må mit sorte pelsdyr pænt finde sig i at være i snor, da der er for mange dyr i området, og jeg er ikke sikker nok lige her, hvor der ofte er stor sandsynlighed for, der kommer rådyr mm. Pelsdyret fandt sig også pænt i det, hun gik trofast og pænt ved min side, mens der blev snust lidt hist og pist, en del oplevelser gik rent ind gennem snuden, og jeg tror, hun nød turen gennem næsen.

Sidst, men ikke mindst blir der vist et billede af pelsdyret, som jeg fik til at parkere sig herhjemme, lige da vi var kommet retur fra gåturen, jeg ville have en fotomodel, hvilket hun troligt fandt sig i. Hun parkerede sig i hvert fald omgående, da jeg bad hende om det. En af de gange, hvor der ikke var "slukket for kontakten". Det kniber til tider med at høre, vist mest i de perioder, hvor der er for længe imellem, jeg holder færdighederne ved lige...

VIDDER

2008-03-17T10:07:00.005+01:00

Lige lidt kontrast fra sidste melding-livstegn fra mig, da vi nu er kommet udenfor skovområdet. Til den ene side havde vi marker næsten så langt øjet rakte, og det var lige ved, jeg blev helt blændet af solen efter at ha' trasket rundt i skovens skygger - med grene til at skærme mod solen.
Jeg nød skuet, og mens jeg tog dette billede spekulerede jeg på, om jeg skulle følge stien, jeg stod på, traske ind på marken - eller tage asfalten. (Jeg er iøvrigt med på billedet som skygge, hvilket jeg først registrede da jeg skulle til at uploade billedet) Jeg valgte stien i sidste ende, da hunden lige skulle have lov til at få lidt krudt brændt af samt få lidt af vandet af pelsen, da hun var smaskvåd. Havde ikke ligefrem lyst til at komme ind på den nypløjede mark med det der dyngvåde pelsdyr, da jeg så for mig, halvdelen af marken kom med hjem, og det var ikke igår, jeg havde lyst til at spule hende med vandslangen i et udhus, inden hun kom med ind.
Lysten til at komme ind på marken var dog temmelig stor, det der var da spændende, og hun havde temmelig stor lyst til at komme ind og vælte rundt og grave huller, men "mor" sagde nej. (Billedet her er dog taget lige før badningen i vandpytterne) Jeg var ikke så populær det gjorde noget, øv osse så det ud til, hun tænkte, da det gik op for hende, hun ikke havde noget at lave på marken i går. Det hjalp dog på humøret, da jeg fik en bold fundet fra en af lommerne, som hun kunne løbe lidt efter, på den anden side af mig var der en græsmark, som vi lige var inde på, og der var der plads nok til, der kunne ske lidt, og vi var venner igen.
Vi havde trasket rundt temmelig længe på vores vandring, vejret var utrolig mildt, og jeg nød at se, der er ved at komme små skud på mange af træerne på vores vej rundt i området. Ok, der var smattet, men det var til at færdes, bare det var med støvler.

GÅTUR

2008-03-16T19:17:00.004+01:00

Endelig klarede det op til dagens gåtur ud i det blå med hunden ved siden - i snor, da jeg ville færdes steder, hvor hun skulle i denne. Ved skovkanten fik jeg øje på påskeliljer, som vender tilbage der år efter år. Har ofte tænkt på, de skal med hjem og sættes et sted, hvor der vil blive mere fornøjelse af dem, endnu er det kun blevet ved tanken.
Den første strækning, vi gik på, mærkede jeg bladene under mine fødder, gik lidt fraværende og så, hørte og lugtede, brugte i det hele taget mine sanser. Det samme gjorde hunden, som pludselig gav en skjult kamera, hun havde brugt sin lugtesans, for pludselig gav hun et ordentligt ryk i snoren, så undertegnede havde et problem med at blive på benene, jeg måtte ned i de våde blade. Nåede dog at se i retningen, hvor hunden ville hen - og hvad var der på afstand.. 4 stk flotte rådyr i fuld firspring. Ok, jeg kom op igen, og vi traskede videre.
Ind i et område, hvor det er længe siden, vi har gået, så alt skulle studeres, vi havde begge god tid med at undersøge på hver vores måde, også selv om vi var kommet hen på våde skovveje, som tydeligt bar præg af regnen. Støvlerne var heldigvis på, så jeg behøvede ikke tage hensyn til, hvor jeg lige traskede rundt, og hunden var våd i forvejen, så vi gik ligeud på vejen. Støvlerne kunne tages af ved hjemkomsten, og hunden kunne tørre lidt i fyrrummet, inden hun kom længere ind i huset.
Her er vi ved dagens største vandpytter, som lige skulle undersøges nærmere, hunden smed sig ned, rullede rundt og opførte sig som en kåd hvalp, jeg havde pludselig travlt med at give hende lang snor, da jeg ikke havde lyst til at blive overdænget af en kæmpe lokal regnbyge fra det langhårede pelsdyr. Det var ikke det letteste at undgå lidt dryp, for kræet var blevet utrolig våd af det der roden - vælten rundt i pytten, så jeg fik også lige lidt vand med mig hjem. Heldigvis, der ikke var så langt tilbage, for det begyndte forholdsvis hurtigt at blive småkoldt på benene, og jeg kunne hurtigt finde ud af at hoppe i et par tørre bukser ved hjemkomsten.

FORM FOR JUBILÆUM

2008-03-16T13:29:00.003+01:00

Dette broderi har efterhånden nogle år på bagen på denne matrikel, da der er ved at være en form for jubilæum, ca 20 år har det opholdt sig her.
Besøgte en i tidernes morgen, som broderede utrolig meget, en dag som ofte før. På et tidspunkt efterlyste hun, om der var nogen af hendes broderier i ramme, som jeg specielt godt kunne lide, og mit blik søgte omgående det her indrammede motiv på en af væggene, ord var overflødige, mit blik havde talt.

Gangen efter, jeg havde fødselsdag, havde hun broderet motivet til mig, pakket det ind. Det eneste, jeg selv skulle gøre, var at få fat i en ramme til det, så jeg fik den, jeg kunne lide, hun ville også betale den. En af de bedre gaver, jeg har fået, fordi der ligger så mange timer bag. Rammen blev forholdsvis hurtigt købt, og jeg har ofte faldet i staver over dette motiv, som hænger på en af mine vægge her i stueetagen.

GAVE

2008-03-15T22:16:00.002+01:00

I dette tilfælde kan jeg sige, jeg har amerikansk påskepynt fremme på min matrikel, da disse påskekyllinger og æg kom pr post for år tilbage fra en amerikansk penneveninde, som lavede meget forskelligt håndarbejde året rundt.

Denne gave kommer frem så godt som hvert år, den hører påsken til her, siden, jeg fik den tilsendt for efterhånden mange år siden. Flere efterlyste kopier, så Puk kopierede dem og lavede en miniproduktion den første tid efter, folk er nu mættede for disse modeller.

BESKÆFTIGELSE

2008-03-14T15:40:00.002+01:00

Man kan faktisk godt sige, der til tider er beskæftigelsesterapi for udenfor mine døre, og at jeg får varmen mere end en gang. Denne stak pinde her har været gennem en kløver, det tog ca et par timer med dette hjælpemiddel, tør ikke tænke på, hvor længe, det ville vare, hvis jeg skulle stå med hammer og kiler til denne bunke. Jeg kan låne kløver 2 steder, når det er nødvendigt med dette redskab, så undertegnede skulle vist være dækket ind så det vil noget.

JUL LIGE TIL PÅSKE...

2008-03-13T22:28:00.002+01:00

Jeg var tidligere på dagen oppe efter min kasse med påskepynt, jeg skulle se, hvad jeg evt vil have frem i år. Denne kasse var ikke fremme sidste år, så jeg kunne ikke rigtig huske, hvad der var i den. Kunne ikke helt skjule et smil, da jeg så, hvilken slags pose, jeg havde brugt til noget af pynten - denne julepose, som efterhånden har mange år på "bagen". Posen havde jeg helt glemt, da jeg åbnede kassen, men huskede pludselig, den lige skulle bruges til mit lidt anderledes system, hvor der var mere orden i kassen.
Posen var fundet blandt mine gemmer, logikken gik ud på julesangen "Nu er det jul igen" og den kom altså i brug. Husker, posen i tidernes morgen blev gemt, fordi jeg godt kunne lide motivet.

NATUR

2008-03-13T08:52:00.003+01:00

Igen et par billeder, hvor jeg havde luft omkring mig, da der skulle motioneres. Når jeg se denne ejendom synes jeg, den ligger så idyllisk der i landskabet. Der er en storslået natur omkring pletten, som jeg er helt betaget af.
En anden form for skønhed end det, jeg har helt tæt på, men vil ikke bytte, græsset er ikke altid grønnere på den anden side. Her er lidt af det skue, man ser derfra, når man flytter sig en anelse. Græsmarken, som ses på begge billeder, og ikke er let at se på første billede, er ofte "besat" af heste, som fredfyldt trasker rundt og knap ænser folk, som vandrer rundt i området.

BLANDET

2008-03-11T22:04:00.002+01:00

På en af gåturene kom vi forbi dette syn efter sidste storm. Bare et af stederne,hvor der skete lidt, her i den milde ende, trods alt. Træerne tilhører naboen, da de før stod på hans grund. Nu er det meste på min skovmatrikel, og der sker ikke en lyd fra naboen, hvis jeg dapper ned og rydder op. Det er der, jeg har længst hen, når jeg lunter afsted med sav, benzin mm i mit område, så det må ligesom vente til engang, hvor både tid, lyst og energi er der til at traske derned.
Her sidder hunden på egen grund og ser tilfældigt hen i retning af de væltede grantræer. Grannerne ligger ikke langt fra hundens hovedretning i billedet, vejen, som hunden sidder på, fører op til matriklen her.

TOGVOGNE

2008-03-11T21:38:00.002+01:00

Nu, hvor jeg en tid næsten dagligt går på asfalten i opstarten, når jeg er ude på dagens motionstur, ser jeg på afstand et par togvogne, som jeg kommer til at passere. Selv om de har stået der nogle år efterhånden, kan jeg ikke lade være med at se hen efter dem, de er ikke til at undgå at få øje på.
I starten, de var på grunden, var de længere tilbagetrukket på noget, der efterhånden minder om en brakmark. Da de ankom, blev de benyttet som beboelse for et par med 2 slædehunde. Parret havde dengang lige købt en nedlagt ejendom, hvor stuehuset lige skulle have en gennemgribende renovering. Derfor havde parret anskaffet disse togvogne. I begyndelsen var togvognene vældig spændende, da de ikke ligefrem er af nyere dato, men næsten en turistattraktion, nu er nyhedens interesse en sagablot, og vognene står næsten og forfalder mere og mere for hver gang, man ser dem.

GÅTUR

2008-03-11T08:52:00.003+01:00

Sidst, jeg traskede afsted i skovens dybe stille ro, kom jeg forbi denne plet midt i det hele, godt nok i yderområde, men alligevel omkranset af træer på alle sider.
På pletten går der køer, hvilket kameraet ikke kunne fange på den plads, jeg stod på. De store, brun-hvide køer gik fredfyldte og græssede der på den åbne plet, som er nabogrunden, også naboens køer. Et lidt atypisk syn inde i skoven, men mindede alligevel i høj grad om idyl. Disse store, godmodige dyr gik sindige omkring, ænsede knap nok, hunden og jeg gik på en sti lidt derfra, enkelte løftede hovedet og så med de store, kloge øjne hen efter stien i et glimt, hvorefter dyrene passede deres beskæftigelse der på pletten.
Da jeg havde set lidt på dyrene, vendte jeg mig om for at traske videre med hunden ved siden, fik øje på denne bevoksning, billedet er ikke det bedste, det kan jeg godt se, det er mere for at vise kontrasten, det kommer med. Jeg havde vendt mig knap ½ omgang, da jeg fik øje på dette tæt bevoksede syn af træer, træerne skulle også med mig hjem, selv om jeg dengang ikke rigtig vidste, om det skulle slettes, eller jeg ville bruge det til noget.

SJÆLDEN GÅET VEJ

2008-03-10T21:46:00.004+01:00

Sidst, vi var ude at gå, gik vi igen mod øst og fandt en sti, vi ikke har fulgt gennem lang tid. I dette område, hvor billedet er taget, lavede undertegnede noget, som mindede om en hule, her i tidligere naboejers område, mens jeg var barn, ejeren sagde ikke noget, da det var affaldsgrene fra gran, som var brugt til formålet.
Hunden syntes vist også, det var spændende at komme på anden vej. Flere steder skulle der lige snuses - og i høj grad leges gravhund, det var vældig spændende, dels at bruge næsen, dels at bruge forpoterne, det er ikke sikkert, vi var kommet derfra endnu, hvis pelsdyret skulle bestemme, for det dér var i høj grad spændende...

VIDDER

2008-03-10T09:07:00.003+01:00

Billederne her er en fortsættelse af serien fra igår, for da jeg var taget lidt væk fra matriklen for at se andre vidder en dag ved aftenstid, fik jeg taget en del billeder. Området, jeg traskede rundt i, er utrolig alsidig, og jeg skulle ikke gå ret langt, førend området blev et helt andet, og det var lidt svært at forstå, der skete så meget naturmæssigt i åbent område.
Små søer, damme er der mange af lige i dette område, også ud mod asfalten, og ofte, når jeg kun har kørt i området, har jeg lige stoppet op for at beundre dette skue. Her kan man blive afledt, hvis det er det, man trænger til, fordi der sker så meget omkring en, vist mest, hvis man har sansen for naturen, kan se skønheden, vi er jo forskellige, også på dette felt.

VIDDER

2008-03-09T22:03:00.005+01:00

Da jeg en dag - vanen tro - havde kameraet med som extra øje i lommen, var det hovedsageligt vidderne, jeg havde på programmet, hvilket det bærer præg af nu, som evt læsere ikke kan undgå at se.Den høje mast ca i midten af billedet her, er det fjernsynstårn, jeg i tidligere meldinger har omtalt, her en smule tættere på, da jeg var taget lidt væk fra lokalområdet for at se lidt andet end det, som er tættere på.
Jeg trængte til lidt andet end mine sædvanlige vidder, og det område, jeg her fandt, er ikke langt fra egen matrikel, når det kommer til stykket, kom i området som barn og helt ung, som voksen er det ikke så ofte, jeg kommer her, og jeg længtes pludselig efter at gense det, og der var ikke langt fra tanke til handling.Det var afsted, NU.
Også selv om klokken var blevet hen sidst på eftermiddagen, og der var blevet gået tidligere på dagen. Nød denne tur i andre - og alligevel velkendte - omgivelser. Det var en saltvandsindsprøjtning at traske rundt i dette bakkede område, som på enkelte punkter minder om vidderne omkring mig selv, og alligevel er forskellige, her hvor jeg gik, er der lidt flere bakker og dale i åbent område end her, hvor der er mere fladt, og det er kun ca 5-6 km fra min egen matrikel. Så øh, jeg behøver ikke tage langt hen for at se anderledes landskab. Heldige mig, når jeg selv skal sige det...

KIRKEN

2008-03-09T14:29:00.003+01:00

Jeg kom lige i tanke om, jeg havde nogle billeder tilbage fra sidst, jeg uploadede fra kirken omkring d 4/3. Her ved siden af ses de, fra sidste melding, omtalte alterstager, som det er vores job at rengøre, når det er nødvendigt.
Da jeg havde gang i kameraet, havde jeg projekt døbefond for, sådan her ser den ud i dagligdagen, da vi ikke må lade kande og fad være fremme, grundet kirken er åben for offentligheden mellem ringningerne.
Og her ses så, hvordan det ser ud, når vi har noget i kirken. Husker, den første gang, jeg så det hul, det var en lidt underlig fornemmelse, da det ikke lige var det, jeg havde skænket mange tanker. Ved denne døbefond blev jeg i tidernes morgen "holdt ind over", husker af gode grunde ikke, den første gang, jeg var inde i kirken, da det var den dag, jeg blev døbt. Kirken, som jeg sammenlagt har været i utrolig mange timer, dels som kirkegænger, dels under arbejdsmæssige forhold.

TOMMELFINGRE

2008-03-08T09:51:00.002+01:00

For nogle dage siden havde undertegnede for mange tommelfingre. Askskuffen i fyret skulle som mange gange tidligere tømmes, da den var ved at være fuld.

Fik åbnet nederste låge på fyret og hevet skuffen ud, da lågen skulle lukkes igen, opstod problemet, møtrikken, som sidder for neden, kom i tanke om, den ville ud og luftes en tur, så den "hoppede ud". Ok, Puk måtte til at have møtrikken hevet på plads, men det var vi ligesom flere om at bestemme. Møtrikken havde absolut ingen lyst til at komme på plads ved min hjælp.

Jeg gik og prøvede flere gange i løbet af dagen, om jeg ikke kunne få den på plads, men det var en af de dage, hvor jeg havde 20 tommelfingre, jeg kunne ikke se logikken i at få møtrikken på plads. Heldigvis, der er flere i omgangskredsen, som er fingernemme, så der var flere at vælge imellem, der var gevinst i første forsøg mht at få en til at komme og hjælpe med at få den på plads.

Han, som er meget fingersnild, tog lige konen med, så der var lidt extra underholdning undervejs, der gik lidt tid, inden den kom på plads, jeg ville lige ha' lukket lågen, men kunne ikke og udbrød forbløffet: "Hvorfor kan jeg ikke lukke lågen, når begge møtrikker sidder rigtigt...?" Ham lidt disorienteret hen og se igen, han rodede lidt med det, og fik efter lidt tid skidtet til at fungere. Han fik et par klap på skulderen fordi det lykkedes for ham, konen stod med smil og udbrød, jeg skulle lade hendes mand gå, han svarede, ligeledes med smil, om hun ikke kunne gå ud imens...

Siden har der ikke været noget galt med det fyr, og jeg kan kun sige heldigvis, det ikke er dagligt, der hopper møtrikker ud, da jeg lige på det felt der er udstyret med alt for mange tommelfingre...

DIVERSE

2008-03-06T21:44:00.003+01:00

Havde startet min daglige gåtur på asfalten for ligesom at komme ind i skovdistriktet fra en anden vinkel. Jeg kunne se, jeg var begyndt på den tendens, jeg efterhånden gik den samme rute igen og igen, der skulle ligesom lidt andet til, gik ikke på asfalten ret længe, da jeg vandrede mod øst, hvor jeg vidste, jeg snart ville finde ind på en rute, jeg ikke havde trasket på utrolig længe, da jeg gennem lang tid hovedsageligt havde bevæget mig mod vest, og på min rute kom jeg forbi denne strækning inde i skoven.
Jeg stoppede lidt overrumplet op, da det lige nu og her slog mig, skovbunden mindede om en brakmark der midt i det hele - inde i skoven. Havde i farten glemt denne plet, men den røg dog hurtigt ind på min lystavle.
Længere henne fik jeg øje på dette træ, som stod i ensom majestæt med andre træer som sihuetter i baggrunden. Havde ikke før på samme måde observeret dette syn, som jeg forsøgte at få i kassen, det er ikke altid helt let at få det med sig hjem, som man gerne vil, et af de billeder, der i min verden er kønnere i virkeligheden, men det siger dog alligevel lidt om stemningen, trods alt.

SKUMRING

2008-03-05T21:29:00.004+01:00

I går ved aftenstid var jeg ude at blive luftet påny. Gik rundt i åbent terræn, hvor jeg kunne lade hunden løbe frit og få noget krudt brændt af.Det var bevidst, jeg gik i det åbne terræn, dels var der for skummelt for mig at traske rundt i skoven, da jeg er lidt en kylling, når det kommer til stykket.
Dels havde jeg himlen på mit program, den kunne jeg bedre studere fra vidderne med mit extra øje i hånden, resultaterne ses her fra skumringen. Midt i billedet her ses fjernsynstårnet i det fjerne, det kan svagt anes som sihuet, hvis man ved, det er der.
Her anes vejen mod vest ganske svagt i nederste højre hjørne. Asfalten, som jeg ofte har pjokket afsted på i tidens løb, når jeg skal afsted efter et eller andet. Her er jeg også begyndt at gå lidt mere på mine traveture for at komme ind i skoven fra en anden vinkel, der skal til tider nytænkning til i mit univers, når jeg vil se mig omkring på mine gåben...

GÅTUR

2008-03-04T22:20:00.002+01:00

Da jeg var ude at lufte hunden og jeg, mindede det lidt om forår igen, da vi kom ned i skoven, hvor der var læ for vinden. Jeg kom helt til at svede, da vi traskede derudaf. Havde startet op med at gå i modvind i godt ½ km, hvorefter træernes læ fik mig til at lyne jakken ned, der blev for varmt. Der var igen andre på vandring end os, og der blev udvekslet lidt snik-snak om vind og vejr med de få, der blev mødt på turen. Vi var heldige at komme afsted i et ophold mellem de kortere snebyger, som ikke på nogen tidspunkt gav hvid jordbund i dag. I åbent område var der koldt, hvis man stod stille, der var rimelig okay vejr, selv om der til tider har været lunere vejr end i dag...

MORGEN

2008-03-04T09:12:00.002+01:00

Vanen tro startede jeg dagen med at se ud af mine sydvendte vinduer, her fra stuen, hvor jeg har naturen lige udenfor, her siger himlen godmorgen til mig, hvilket jeg også vil sige, billedet behøver vist ikke megen tekst, det taler vist for sig selv...

KIRKEN

2008-03-03T19:54:00.002+01:00

Et lille indslag fra arbejdspladsen til en forandring for mine evige naturbilleder. Kirken, som tog stor forandring under restaureringen tilbage i 2005.Bænkene, som før var grønne, mørke, som på prædikestolen, nu farven, som ses her.
Prædikestolen, som jeg til tider er oppe på under rengøring af kirken indvendig. Rengøringen, som hører ind under graveren. Vi passer selv forløbet, ingen blander sig, bare vi holder den i orden, sørger for alterbuketter mv. Døbefond, kande og stager til alterlys skal med mellemrum pudses, det holder vi også selv styr på og ser os til rette med.

BLANDET

2008-03-03T19:35:00.003+01:00

Dagen har budt på lidt af hvert vejrmæssigt, der har været opholdsvejr med svag sol, regn en stor del af tiden og en overgang iblandet slud. En kort overgang var landskabet udenfor vinduerne hvidt, hvilket ses her, det mindede om en vinterdag, når man kikkede ud, sneen forsvandt dog hurtigt igen, og nu er der temmelig sjappet udendørs.

Var alligevel på en af de sædvanlige gåture i omegnen, iført bla støvler og regnjakke, i skoven var der meget mildt, hunden syntes, det var sjovt med de pytter rundt på skovvejene, så hun var dyngvåd, da vi returnerede og måtte opholde sig en tid i bryggerset, inden jeg ville have hende længere ind.

SNIK-SNAK

2008-03-02T21:04:00.002+01:00

På gåturen nede i skoven fik jeg det for varmt, der var af gode grunde lunere vejr end de sidste dage med storm over lille Danmark. Pandebåndet havde jeg dog ikke på, vanterne måtte en tur i lommen igen.
Andre havde også fundet ud i skoven, bla en familie med klapvogn. Der hvor der var helt læ og med sol, føltes det som om, vi var længere henne på året end vi er, igen virkede det typisk om forår. Billedet fortæller vist lidt om det.
Der var ikke så mange afknækkede grene som ventet på den strækning, jeg gik, muligvis, der er sket mere andre steder, hvilket tiden vil vise, når jeg kommer lidt mere rundt.

NATUR

2008-03-02T20:40:00.002+01:00

Foråret er kommet til Sydhimmerland. Nede ved søen fik jeg øje på dette træ, som stod med udsprungne blade, selv om det ikke er let at se her, men bladene er der. For første gang i flere dage turde jeg bevæge mig ned i skoven for at se mig lidt omkring, rart at se lidt andet end asfalt, rabatter mm igen, selv om vidderne her omkring også er afvekslene. Der er ligesom lidt flere ruter at vælge imellem nede i skoven end ude i det åbne terræn, så jeg nød igen at høre bladenes raslen mm.

BLÆSTEN GÅR FRISK...

2008-03-01T22:41:00.004+01:00

Dagen startede forholdsvis fredeligt op, enkelte solstrejf, forholdsvis lyst i vejret, det var ikke noget problem at opholde sig udendørs. Langsomt, men sikkert ændrede vejret sig hen over eftermiddagen, vestenvinden begyndte at suse om mine hushjørner, vinden tudede det bedste, den havde lært, denne første forårsdag efter kalenderen. Skyerne for forbi på himlen, den ene hurtigere end den anden, sikke et syn at iagttage fra vinduerne samtidig med lydene fra vinden her på bakken.
Ingen tvivl om, der var kommet blæst, storm ind over lille Danmark. Midt eftermiddag skulle vi lige ud og mærke os til rette med, hvor meget, det stormede derude, så der kom lige lidt extra tøj på, vanter og pandebånd, der skulle prøves kræfter med vinden, vi skulle blæses igennem,så vi så efter at komme ud, snor på hunden og op af privatvejen mod asfalten, skoven trak ikke ligefrem idag. Gik i zig-zag på privatvejen, da vestenvinden kom fra venstre side, det var ikke bare lige at holde kursen. Kom op til asfalten, gik mod vest, da det VAR meningen, vi skulle blæses igennem, gik i strid modvind, det halvlange hår, som stak frem fra pandebåndet smuttede bagud og tænkte, det var godt, det sad fast i den ene ende. Hm, det var ikke så langt igen, vi gik den vej, blæsten var hård, tilbagevejen var af gode grunde en del lettere, vi småløb nærmest, hunden var kåd og syntes, det var sjovt det her. Gik lidt forbi privatvejen, vi havde ikke gået nok endnu, det her gik da lige så godt i småløb med hjælp fra blæsten. Vendte om og blev igen blæst igennem, indtil vi nåede min vej, hvor hunden fik lov at løbe frit de sidste 100 m ned til ejendommen, ind på markerne for at få lidt mere krudt brændt af, inden vi igen gik ind for at nyde, huset er hult...

GÅTUR

2008-03-01T12:58:00.003+01:00

En af dagene, hvor det blæste, gik jeg i det åbne terræn grundet sikkerheden, var bange for grene, som blæste ned og træer, der skulle vælte. Kom forbi dette hus, som jeg synes virker så idyllisk som det ligger der med den grønne plæne i forgrunden. Træet i midten er et kastanietræ, som faktisk er flot når det står med de hvide "frø" der om foråret. For år tilbage var huset skagengult, indvendig med mange små rum, nu er der kun ydermuren tilbage, det indvendige raget ned og bygget op igen med færre rum.
Videre på min færden kom jeg forbi dette syn, som jeg også har set utallige gange i mit liv, kønt på alle årstider. Gennem lang tid gik der heste på marken, de er nu kommet et andet sted hen grundet ejerskifte, det er lige ved, jeg er ved at savne hestene, da det var så hyggeligt, når de stilfærdigt luntede rundt der på marken, ofte kom de hen til hegnet ved skovvejen, når man kom luntende, var selskabsdyr, som ville noget. Hunden skulle - i snoren - lige hen og snuse til hestene, det var gengældt. De første gange var hunden bange for de store dyr, hvilket efterhånden gik over, det var sjovt at se hest og hund snuse til hinanden.

DIVERSE

2008-02-29T14:01:00.002+01:00

Vanen tro har undertegnede været ude at lufte mig selv samt mit sorte pelsdyr. Det er ikke altid mit kamera er med som fast følgesvend, det afhænger lidt af bla vejrforhold, hvor meget skal der indstilles på¨min vej, det er ikke altid, jeg er med på at indstille næsten hver gang, jeg vil ha' noget i kassen. Ofte, når det er med, ligger det bare i lommen.
Andre gange hygger jeg mig bare med at bruge sanserne, ørerne samt øjnene og via den vej få indtrykkene ind på nethinden, da jeg gennemgående er blevet en bedre iagttager på min færden rundt i området. Bliver ved med at få øje på nyt, af en eller anden grund er jeg faldet for især vand, himmel og træer, hvilket min blog efterhånden bærer præg af.

FORELSKET

2008-02-27T21:07:00.003+01:00

Det kan vist ikke længere komme bag på de, som jævnligt følger mig, at jeg så godt som hver dag er ude at traske området tyndt i kortere eller længere tid, alt efter tid, vind og vejr. De sidste gange har det blæst noget, hvilket har bevirket, det har været lidt en blandet landhandel med, hvor jeg har gået rundt.
Nogen gange har det blæst for meget til, jeg har været vild med at gå i skoven, da jeg har været nervøs for grene, træer, der vælter. Der er heldigvis også vidder, hvor der er lavninger, som giver læ for vinden. Der er så godt som altid muligheder for at få sig rørt.
En af dagene, var jeg ude ved aftenstid på meget kort tur godt 17:30, kan jeg godt bruge det udtryk, jeg blev forelsket så det vil noget, hvilket ikke er første gang, når jeg er ude i naturen. Billederne her viser,hvad jeg blev forelsket i, kunne ikke stå for denne baggrund, da jeg lige skulle ud for at blive blæst igennem. Synet af skyerne, som drev afsted, kunne jeg ikke lade gå upåagtet hen, syntes det var et betagende syn, billederne er taget fra samme sted, har bare taget dem fra forskellige vinkler.

AMARYLIS

2008-02-26T13:23:00.004+01:00

Den anden dag, jeg var rundt med min vandkande, fik jeg øje på dette syn, som jeg ikke kunne stå for. Det skulle lige i kassen. Er i blomst på matriklen ca 1 gang om året i snit, hvilket Puk et eller andet sted er stolt af.
Synet her taler vist for sig selv, så jeg har ikke mere at sige lige nu...

ALTING OG INGENTING

2008-02-26T10:32:00.004+01:00

Som så ofte før vendte jeg en morgen blikket ud af mit sydvendte stuevindue og faldt i staver over dette syn, hvor februarmorgenen viste sig fra sin kønneste side. Igen slog det mig - som ofte før her i begyndelsen af året - at det er lidt svært at forstå, vi har de regulære vintermåneder nu, da det her syn klart minder mig om en forårsdag. Dagen, dette billede er taget, var der næsten ingen vind, mange fuglefløjt. Vanter og pandebånd kunne blive i lommerne, der var ligesom ingen grobund for at bruge det.
På vandringen rundt i området senere på dagen kom jeg forbi her på en af færdselsårerne. Vejen, jeg gik på, bliver holdt i orden, og der kan man med lethed køre uden at få ødelagt sin bil. På billedet ses en af de stier, jeg så tit smutter indaf, når jeg trasker rundt i dette område. Det er først som voksen, jeg fandt ud af, der er en sti der, det er ikke let at se, når man passerer på skovvejen. En af de kønneste stier lige i det område, hvor udbuddet af træer er meget alsidig, længere inde kommer man til en slugt, hvor der virkelig er dybde, når man står på en bakketop og skuer ud over landskabet.

GÅTUR

2008-02-25T10:05:00.003+01:00

På gårsdagens vandring kom jeg som så ofte før forbi denne åbne plet inde i skoven, pletten, som jeg kan se hen til fra mit eget område. Stedet, som på en eller anden måde udstråler fred og ro med træerne midt i det hele. Synes, der er en form for dybde i billedet, selv om der ses spor efter traktor i græsset fra naboejeren, som for kort tid siden har været inde og fjerne et væltet træ (fra en storm).
Videre på min færden kom jeg forbi denne væltede gran, det er dog mest for at vise hvor stor en rod kan virke, når den kommer til syne efter naturens kræfter, og den her er endda ikke af de største, jeg har set i området. Det er ikke småting, der til tider bliver vist, når naturen spiller ind.

NATUR

2008-02-23T09:05:00.003+01:00

Igen bruger jeg lidt af billederne, jeg har lagt ind, fra den sidste ladning. Himlen i dag, pt, minder lidt om denne her.
Igår var det ikke den helt store fornøjelse at traske afsted nede i skoven pga blæsten, hvor jeg hørte vinden suse kraftigt i træerne, kunne knapt høre mine egne skridt i skovbundens tykke bladtæppe, vindens evige susen overdøvede alt andet. Øjnene var på stilke, jeg holdt øje med, om der nu kunne komme grene susende gennem luften på min vej. Selv nede i skoven kunne jeg mærke vinden, som ikke kom nogen bestemt sted fra, den kom umotiveret. På min vej så jeg flere afknækkede grene, som var faldet ned, dog ingen væltede træer på strækningen, jeg gik, som dog var en af de korte, havde det ligesom bedst med at være ude i det fri, hvor vinden dog var lidt voldsom her på bakken. Havde tilrettelagt ruten efter, jeg ville gå i medvind i det åbne landskab, så det var lettere at komme frem.
Som ventet var der ikke andre ude på gåtur, vejret fristede ikke, men jeg selv trængte til at blive blæst igennem, så jeg måtte ud, hvilket pelsdyret heller ikke havde det fjerneste imod - hun fulgte mig glad.
Skyerne fløj afsted hen over himlen - mod øst - med lynets hast, og himlen ændrede hurtigt udseende, hele tiden og igen, flere gange kunne jeg falde i staver ved et af mine vinduer og se ud på de der skyer - i de perioder, jeg var hjemme. Pt driver de dovent afsted kan jeg se, der er mere ro over dem.

OMVEJ

2008-02-21T21:46:00.003+01:00

Når jeg til tider kører en mindre omvej for at se noget andet, kommer jeg forbi denne ejendom. Træerne facinerer mig gang på gang, når jeg ser dem - uanset årstiden, som de står der med de bare grene, kan man tydeligt se de mange grene, som strækker sig op mod himlen. De store kroner, som næsten ser ud som om, de er blevet klippet til, da de virker så ens der i billedet.
Selve ejendommen er der ikke megen grin ved, jeg parkerede ved den pæneste side af den for at tage billedet, hvis jeg var taget tættere på, kan man tydelig se, det begynder at være en faldefærdig ruin, især stuehuset, som er skult bag laden, som vender hen mod mig. Taget er næsten helt faldet sammen, nogle vægge ligeledes, man kan se ind til det gammeldags das i enden af stuehuset, hvor døren er faldet sammen. De sidste beboere som boede der, ligger på min arbejdsplads, hvilket de har gjort gennem mange år. Ejendommen blev solgt, da sidstlevende ikke kunne være der længere, og nuværende ejer er ikke interesseret i husene, som er blevet en ynk at se på.